Tænk insekter og småfugle ind i haven

Foråret er for alvor over os, og tusindvis af danskere har taget hul på en ny havesæson.

Lige nu er det nemt at lade sig friste af havecentrenes bugnende udvalg af farvestrålende blomster, men det er også en god idé at tænke fremad i sæsonen.

Sådan lyder det fra Haveselskabet, der er en non-profit forening for haveejere med medlemmer over hele landet, og som gennem mere end 150 år har arbejdet for at udbrede ny viden om haven til danske haveejere.

Og hvis man gerne vil gøre noget for dyrelivet i haven, er det nu man kan gå i gang med at så blomster, forklarer Anja Kelvin, gartner i Haveselskabet.

- Vi skal huske at tænke fremad og tænke havens dyreliv med i vores haver. Jo flere forskellige slags blomster man har, jo flere forskellige insekter kan man tiltrække og give levegrundlag. Hvis man vælger blomster, som er åbne i stedet for fyldte, Har insekterne mulighed for at samle pollen og nektar. Har man et rigtig insektliv, tiltrækkes også et rigt fugleliv og særligt småfuglene hjælpe med at holde bestanden af bladlus og andre skadedyr nede. Der kan også være fordele i at gå efter de hjemmehørende plantearter som fx stor knopurt eller almindelig blåhat som samtidig er dyrkningsværdige i haven. De er tilpasset vores klima og har stor værdi som insektplanter. Desuden er det eksempler på planter som er ekstrem tørketålende og de vil kunne modstå de tørre perioder, vi de seneste år har oplevet flere af hen over sommerhalvåret.

I 2023 og de første måneder af 2024 har vejret vist sig fra sine mest ekstreme sider. Det skal vi forberede os på mere af i fremtiden - både mere tørke og flere heftige nedbørsperioder. Derfor anbefaler Haveselskabet, at vi gør vores haver mere robuste. Det gælder om at have mange forskellige planter i haven og huske de hjemmehørende arter, som er mere hårdføre, men også om at huske at skabe skygge for både mennesker, dyr og planter. Når vi her i foråret tager hul på en ny havesæson, er det derfor en god ide at have et forandret klima med i overvejelserne.

Mange haveejere har denne vinter haft store problemer med vand. Mange steder er jorden stadig meget våd, og her er det en god idé at tjekke jorden i et spadestiks dybde. Er jorden meget våd, er det bedst at vente lidt endnu med planteprojekter. Heldigvis er der mange andre ting, vi kan lave i haven. Her er 5 gode gøremål i haven i april.

Så agurker

Hvis du er en af de mange, der foretrækker hjemmedyrkede agurker, er det her i april, du skal i gang med at forkultivere dine agurkeplanter. Det gør sig gældende, hvad enten du har dem i drivhus eller på friland.

Hvis du dyrker dem fra frø, får du et større udvalg af sorter at vælge imellem fremfor at købe planterne i havecenteret senere på sæsonen. Smagen varierer lidt fra sort til sort, men der er ikke den store forskel.

Den store forskel er, at dine hjemmeavlede og nyhøstede agurker smager af meget mere end dem fra supermarkedet. Så agurkeplanterne fra den 15. april indenfor et lunt sted. Du kan så agurker til drivhuset helt frem til juni.

Gød i haven

I starten af april kan du give gødning til de områder af haven, der har brug for ekstra gødning. Mange områder af haven klarer sig fint uden, men roser og køkkenhave skal have ekstra næring - uanset om du anvender organisk gødning, kompost eller kunstgødning.

Det er fornuftigt at gøde lige inden regn, så gødningen hurtigt bliver opløst og ført ned til planternes rødder. Men det er ikke godt at gøde, når planterne har våde blade, for gødningen kan blive liggende på bladene og lave svidningsskader.

Gød derfor, når planterne er tørre - eller inden de sætter blade. Fordel gødningen over hele jordarealet, og ikke kun lige rundt om planterne. Følg altid doseringsvejledningen på pakken så du undgår at gøde for meget og husk at sprede gødning godt ud, så den ikke ligger i klumper. Det kan skade planterne.

Løg på lige rækker. Pressefoto: Karna Maj.

Sæt løg

De løg, vi køber i havecentrene for at sætte i jorden for at få en dejlig høst af store løg senere på sæsonen, kaldes stikløg eller sætteløg. Dem kan du som oftest sætte i løbet af april. Tidspunktet afhænger af det aktuelle vejr, da der er større risiko for, at løgene går i stok (blomstrer i stedet for at udvikle et stort løg), hvis de udsættes for en kold periode, f.eks. med nattefrost, efter de er sat.

Det er ikke længere særlig sandsynligt, men for en sikkerheds skyld kan det være en god idé at holde øje med vejrudsigten på en lidt længere bane end bare i morgen. Dæk evt. med fiberdug ved tidlig sætning.

Er du i tvivl om frostrisiko, kan du sætte løgene i spirebakker opdelt i små celler i et frostfrit miljø. De vil da påbegynde rodudviklingen, og når al risiko for frost er ovre, kan du plante de små "plugs" ud - løgene har nu måske fyldt hele cellen ud med rødder og er i god vækst.

Stop skvalderkålen

Skvalderkål danner et vidtforgrenet net af underjordiske udløbere, der ligger ret øverligt. Den kan bekæmpes ved at grave rødderne op.

Det bedste er at bruge en lugegaffel eller greb, da man på den måde får løftet rødderne op og ikke skåret dem lige så meget over, som hvis man bruger en spade.

Selv en lille rodstump på et par cm kan vokse videre, så enten må man være konsekvent i sin bekæmpelse eller lære at leve med den, og glæde sig over, at den også giver mad til mange insekter - og også i sit tidlige stadie smager godt i f.eks. salat og pesto.

Nyhøstede kartofler. Pressefoto: Haveselskabet.

Læg kartofler

Mange haveejere forspirer deres kartofler indendørs, hvilket giver dem et lille forspring. Men du kan sagtes lægge dem direkte i jorden i april og stadig høste masser af nye kartofler sidst i juni.

Du kan lægge kartoflerne, når jorden blot er ca. 8 grader. Læg kartoflerne, så de er ca. 4 cm under jordoverfladen, med spirerne/øjnene opad og med en afstand på ca. 30 cm. Rækkerne skal have ca. 60 cm afstand, for at der er jord nok til hypning.

Der er spirer/øjne hele vejen rundt om knolden, men vælg den side, der har flest spirer, og vend den opad. Har kartoflerne ligget til forspiring, er der en tydelig "overside". Hvis du vil have ekstra tidlige kartofler, kan du nu lægge et lag plastik eller fiberdug over kartoffelbedet. Det fjernes igen, når spirerne kigger op af jorden - ellers risikerer de at blive "kogt" på en varm dag.