Rekordhøjt antal sjældne blomster optalt på Mols

I Tvedkær på Mols er antallet af optalte mygblomster, som er en sjælden lille orkidé med små gul-grønne blomster, toppet i år med 2.311 styk.

Det er det højeste antal, siden arten blev optalt for første gang i 1984, oplyser Miljøstyrelsen, som hvert andet år optæller landets omkring 19 bestande af mygblomst. I dette område er der i gennemsnit optalt omkring 215 styk om året.

Fordi antallet af mygblomster svinger meget fra år til år, er det ifølge Miljøstyrelsen ikke muligt at konkludere, at rekorden i år i Tvedkær er udtryk for, at arten er i fremgang.

Få på Fyn

Nogle år kan biologerne nemlig tælle masser af mygblomster på lokaliteterne, hvor arten befinder sig. Andre år skal Miljøstyrelsens biologer være heldige blot at finde nogle få individer, lyder det.

Det er tilfældet i Urup Dam på Fyn, hvor der i år kun blev optalt tre eksemplarer af den sjældne orkidé.

Se også:

Frygtet pollen-plante sniger sig ind i Danmark

Her er mygblomsterne, ligesom på Mols, blevet optalt siden 1984. Antallet har i den tid svinget mellem 0 og næsten 1.300 individer.

Ligner insekter

Mygblomst vokser i kalkrige kær, kildevæld og klitlavninger samt i lysåbne rørskove, hvor plantedækket bliver holdt kort ved hjælp afgræssende dyr eller høslæt.

Navnet mygblomst kommer af, at de små blomster har en vis lighed med insekter.

Modsat de fleste andre danske orkidé-arter, er selvbestøvning udbredt hos de nektar- og duftløse blomster hos mygblomst.

Det sker oftest ved at en regndråbe skubber støvknappen ned på støvfanget. Derfor kan den årlige frugtsætning have sammenhæng med vejrforholdene i blomstringsperioden, som ligger i juni-juli.

År fra spirer til blomst

Et orkidéfrø er på størrelse med et vanillekorn og kan kun spire med hjælp fra svampe, der skaffer næring og vand. Den lille orkidé kan leve flere år som såkaldt mykorrhizom, før den danner overjordiske blade og blomster.

Se også:

Træmorder og syren-pileurt er føjet til liste over invasive arter

Dertil kommer at orkidéer kan gå i "dvale", hvor de overlever under jordoverfladen med hjælp fra deres svampepartner og først sætter blade og blomster igen, når forholdene bliver gunstige.

Der kan altså godt gå nogle år fra et frø spirer, til der viser sig en mygblomst i naturen.

Desuden formerer mygblomst sig vegetativt ved at danne en foryngelsesknop, oplyser Miljøstyrelsen.