Abonnementsartikel

Torsdag morgen advarede Sikkerhedsstyrelsen om, at en række solcelleanlæg kan have en forkert type fejlstrømsafbryder. Styrelsen har udstedt forbud mod salg af fem forskellige produkter.

Ifølge Tekniq Installatørernes Organisation er problemet opstået, fordi en række producenter har angivet forkerte oplysninger om, hvilken type fejlstrømsafbryder (HPFI-relæ), der skal benyttes til solcelleanlæggets inverter/omformer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sikkerhedsstyrelsen mener, at derkan være fare for både brand og elektrisk stød, hvis anlæggets solcelleinverter fejler, og fejlstrømsafbryderen ikke fungerer.

- Derfor bør ejerne af solcelleanlæg gennemgå deres installation og sikre sig, at de har den rette fejlstrømsafbryder. Hvis der er tvivl, må man rette henvendelse til en el-installatør, som kan rette eventuelle fejl, siger Simon O. Rasmusen, afdelingschef i Tekniq.

Afbrydere skal skiftes

Sikkerhedsstyrelsen har lavet en række test, der viser, at en stor del af solcelleanlæggene kræver en fejlstrømsafbryder af type B.

- Men en række installationsvejledninger anviser type A, som er billigere. Derfor har styrelsen også udstedt påbud til en række importører og producenter om at rette vejledningerne, så de anviser en fejlstrømsafbryder af type B. Det betyder, at et stort antal fejlstrømsafbrydere skal skiftes, siger Simon O. Rasmussen.

Tekniq anbefaler solcelleejerne at tjekke anlæggene for, hvilken type fejlstrømsafbryder der er installeret. Hvis det er type B, er anlægget ikke berørt af Sikkerhedsstyrelsens advarsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis fejlstrømsafbryderen er af type A, er der stor risiko for, at den skal skiftes. Man kan se en vejledning til, hvordan man kan se forskel på fejlstrømsafbrydere af type A og type B ved at klikke her.