"Kør stille - det støver" står der på skilte flere steder på Bakkusvej, der løber midt mellem markerne og et sommerhusområde ud mod Kattegat øst for Ebeltoft.
At skiltet ikke overdriver, demonstrerer en ung mand i personbil med mere end ønskelig tydelighed. Selv om den lange støvfane driver bort fra sommerhusene, dukker der alligevel en vred sommerhusejer op for at forklare den formastelige bilist noget om fart og støv. Men bilen er selvfølgelig væk, før sommerhusejeren kan nå at gøre noget ved problemet.
Det kan entreprenør-parret Gitte og Flemming Søndergaard fra Boeslum derimod. De importerer et norsk naturprodukt, Dustex, der bruges til at binde støvet på grusveje.
Dustex består stort set kun af stoffet lignin, der er bindemidlet i træ. Lignin er oprindeligt et biprodukt fra produktionen at cellulose, for eksempel til papir. Men nordmændene har fundet ud af, at stoffet, der er meget modstandsdygtigt over for råd og svampe og ikke opløses i vand, er meget velegnet til at behandle grusveje, så de ikke støver så meget.
- Nordmændene har jo rigtig mange grusveje, så det er oplagt, at de får ideen til at bruge bindemidlet fra træ som bindemiddel på grusvejene. Men metoden bruges også i Sverige, i Saudi-Arabien, Kina og i USA, hvor de også har rigtig mange støvende jord- og grusveje. Lignin bruges også på grusvejene i Israel, hvor man af hensyn til naturen ikke længere må bruge salt som støvbinder, forklarer Flemming Søndergaard.
Naturprodukt
Lignin et naturprodukt. Faktisk ville det se slemt, men ikke så sort ud i landbruget, hvis det ikke havde været for netop ligninen. Stoffet findes ikke kun i træer, men også i planternes stængler og bladribbe, og på Wikipedia på internettet kan man læse, at det faktisk er lignin, der er den vigtigste råmateriale ved dannelsen af den holdbare, sortfarvede muldjord.
- Salt brugt som støvbinder er hårdt ved bilerne og skidt for miljøet. Dustex er derimod miljøneutralt. Ud over lignin opløst i vand indeholder Dustex nemlig kun en lille smule almindelig gips til stabilisering, siger Flemming Søndergaard.
Dustex produceres i Norge og kommer hjem enten i en 50 procents opløsning i vand eller i store big-bags, som Gitte og Flemming Søndergaard så selv blander op med vand.
Specialbygget vandvogn
Selve behandlingen af vejen er enkel. Det sker ved hjælp af en traktortrukket "vandvogn" med en speciel spredebom, som fordeler den brunfarvede opløsning af lignin ud over vejen. Farven kan måske minde nogen om gylle, men Dustex-opløsningen har kun en svag, behagelig lugt af træ.
- Skal vi køre langt for at komme hen til kunden, bruger vi ofte en kassevogn, hvor vi har installeret et spredeanlæg af samme type som det til traktoren, blot mindre. Det er jo betydeligt hurrtigere end at køre langt med en traktor med spredeanlægget bagefter, siger Flemming Søndergaard.
Han har en Dustex-forhandler på Sjælland og én i Nordvestjylland, i Lemvig. Er der kunder på Fyn eller i sønderjylland, må han selv afsted.
- Så samler vi gerne flere opgaver sammen, så kørselsudgifterne ikke bliver alt for voldsomme. Men i virkeligheden ville vi gerne have en tredje forhandler i Trekantområdet, netop til at tage sig af Fyn og det Sydjyske område. Men vi kan ikke bruge hvemsomhelst. Man skal brænde for det her, mener Flemming Søndergaard.
Grundlaget er vigtigt
Ligesom i træerne og i planterne virker ligninen i Dustex som et bindemiddel, når det lægges ud på en grusvej.
- Det lægger sig omkring hver enkelt sand- og gruspartikel og binder partiklerne sammen, så de støver betydeligt mindre, selv i tørt vejr. Og det støv, der faktisk kommer, er tungere og svæver derfor ikke nær så langt som almindeligt støv fra en grusvej, forklarer Flemming Søndergaard.
Men som i alle andre sammenhænge skal grundlaget være i orden, hvis løsningen skal blive god.
- Vi ophæver jo ikke alle naturlovene. Så skal man have et ordentligt udbytte af en Dustex-behandling, så skal vejgrundlaget være i orden. Dustex er ikke et mirakelmiddel, men en effektiv måde at vedligeholde og passe en grusvej miljømæssigt korrekt. Men vi har da prøvet at Dustex-behandle en helt nyanlagt grusvej og så tromle den bagefter. Det gav en hård overflade, hvor de unge mennesker kunne lave hjulspin uden at ødelægge vejen. Der kom blot sorte dækstriber på vejen, fortsætter han.
Besparelse på nyt grus
Flemming Søndergaard anbefaler, at en støvende grusvej behandles to eller tre gange om året.
- Her i april eller maj og igen til september vil normalt være nok. Behandlingen gentages så næste år og efterhånden bliver vejen så mættet, at den ikke blot støver mindre, men også holder meget bedre. Vore norske leverandører fortæller, at har man behandlet en vej i tre år, kan man spare 20 procent på tilførslen af nye vejmaterialer. Det går jo fra udgiften til Dustex-behandlingen, konstaterer han.
