I tusindvis af lomvie-unger unger kaster sig ud i et halsbrækkende styrt på 40 meter - uden at kunne flyve.

I disse uger kaster tusindvis af lomvie-unger unger sig ud i et halsbrækkende styrt på 40 meter - uden at kunne flyve! Dette vilde naturfænomen kan hvert år opleves på den nordtyske ø Helgoland. Den bilfrie ø har, udover den spændende natur, meget at tilbyde danske turister.

Hvert år i sidste halvdel af juni foretager tusindvis af lomvie-unger deres livs spring, når de kaster sig ud fra de 40 meter høje klipper på den tyske ø Helgoland - uden at kunne flyve!

Dette sælsomme naturfænomen tiltrækker hvert år mange turister og fugleentusiaster til klipperne, for utroligt ser det ud, når de små unger kaster sig udover de stejle klipper og styrter lige ned mod det frådende hav. "Lummensprung" kaldes fænomenet - opkaldt efter Helgolands naturreservat Lummenfelsen, hvor lomvien yngler.

rich-media-1
Helgoland. Foto: Frame and Work / DZT Copenhagen.

Pladsen for trang

Lomvie-ungerne udklækkes om foråret på de stejle klippeafsatser, men efter tre uger er ungerne blevet så store, at pladsen er blevet for trang, og det bliver svært for forældrene at fodre de forslugne unger. Og så er der ikke andet at gøre end at tilskynde ungerne til at flyve fra reden. Det gør forældrene ved med høje skrig at lokke ungerne ud til sig i havet. Ungerne er ikke meget for at forlade den trygge rede, men efter et par dages tilløb kaster de sig ud over kanten, mens de basker vildt med vingerne, for de kan faktisk ikke flyve endnu.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Også selvom man ikke har en særlig interesse i fugle, er det så enestående en oplevelse at se fugleungerne trippe rundt og tage mod til at springe, siger Bo Schou Lauridsen, Turistchef Tysk Turist Information.

Halsbrækkende ser det ud, men de fleste lomvie-unger overlever faktisk det voldsomme styrt på grund af deres lette knoglestruktur og gode polstring. Nogle lander direkte i vandet og andre på bredden. Fra Helgoland trækker lomvierne til Norge, hvor de opholder sig sammen med pingvinerne.

Sidste år blev der talt mere end 4.000 lomvie-par på Helgoland, men lomvien er ikke den eneste fugl, der holder til på den blot 170 hektar store ø, der ligger 70 kilometer fra Tysklands kyst. Naturreservatet Lummenfelsen har den største koncentration af ynglefugle i Tyskland med 400 dokumenterede arter som suler, mallemukker og rider.

Bilfri bæredygtighed

Udover sit rige fugleliv er Helgoland, der består af de to øer, også kendt som en bilfri oase midt i Østersøen. Med sit milde klima og den friske næsten pollenfri luft tiltrækker øen mange helseturister. Især allergikere kan nyde godt af den friske luft. "Helgoland er faktisk berømt for sin rene luft. Det er efterhånden mange år siden, at øen officielt blev anerkendt som et kursted ved vandet. Temperaturerne er behagelige året rundt - der er ikke for varmt om sommeren og generelt ret mildt om vinteren", fortæller Bo Schou Lauridsen, Turistchef Tysk Turist Information.

Helgoland oplever i disse år en opblomstring af turismen, men udviklingen skal kontrolleres, så den bliver bæredygtig - både når det gælder infrastruktur og byggeri. Temaer, der også var på pogrammet, da den første tyske ø-konference blev afholdt sidste år.

På Helgoland har det blandt andet betydet, at danske arkitektfirma Sangberg har tegnet 68 klimavenlige boliger, der er opført med fokus på CO2-udledning - både under opførelsen og ved driften - og dermed understøtter byggeriet Helgolands målsætning om at blive en CO2-neutral ø.

Helgoland byttet for Zanzibar

Naturen, klimaet og fuglelivet trækker hvert år mange turister til Helgoland. Mange lægger vejen forbi havnen og nyder den verdensberømte delikatesse Helgoland-hummeren ved de fredede hummerboder ved havnen.

Men øen har også en spændende fortid, da den både har været på danske og engelske hænder, før tyskerne overtog den fra englænderne i 1890 i en byttehandel, hvor England fik Zanzibar og andre tyske besiddelser i Afrika til gengæld for Helgoland.

Lange Anna

Historien kan genopleves på Helgoland Museum, der netop er genåbnet efter en større genopbygning af både museum og udstilling, der tager de besøgende helt frem til nutiden - og lidt længere.

Helgoland Museum viser også en særlig udstilling med fotografier af den berømte helgolandske Franz Schensky, der var pioner inden for sort/hvid fotografering.

Helgolands berømte klippe "Lange Anna", der er en 47 meter høj og cirka 25.000 ton svær fritstående klippe i rød sandsten, har fået sin egen plads i udstillingen.

- I de 20 år, museet har eksisteret, har vi troet, at det var nok, at klippen stod til skue, men nu har vi fundet ud af, at "Lange Anna" er en attraktion for de besøgende på Helgoland, og derfor har vi dedikeret en del af udstillingen til den berømte klippe, siger museumsdirektør Jörg Andres.