Lyt til artiklen:

Sådan overlever din havedam vinteren

00:00
Hastighed: ???x
02:44

Abonnementsartikel

Når frosten førte til bekymrede miner hos både nye og mere rutinerede havedamsejere skyldes det, at både fisk og udstyr kan tage skade af frostgraderne, hvis havedammen ikke er gjort klar til vinteren. I første omgang kunne havedamsejerne ånde lettet op. Ifølge Tomas Nielsen gør de dog klogt i at bruge dagene uden frostgrader til at gøre havedammen frostklar.

Fem råd til vinteren

Med over 25 års erfaring i anlæg og vedligehold af havedamme, har Tomas Nielsen fra Sydsjællands Havedamscenter gjort sig alle de bitre erfaringer, og kan give sine bedste forholdsregler for vand og vinter i haven, så både fisk og dyrt udstyr som eksempelvis filteret overlever vinteren. Han har samlet sine fem bedste råd her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Giv fiskene ro

Selvom du savner dine fisk, er du nødt til at give alle, på nær støren, ro. Det gør du blandt andet ved at undgå, at pumper og luftpumper cirkulerer vandet for voldsomt vinteren over. Det tvinger nemlig fiskene til at svømme mod strømmen og brænde opsparet fedt og energi af for hurtigt. Led derfor pumpevand og luftpumpens cirkulation væk fra dammens dybeste sted, der typisk er det luneste sted og der, hvor fiskene søger hen.

Sådan får du den perfekte havedam

Se også:

Sådan får du den perfekte havedam

Trim busken

Klip beplantningen langs havedammen ned til 5-10 centimeter, så du undgår, at nedfaldne blade og grene i forrådnelse i havedammen udvikler giftstoffer, som er farlige for de dvaleramte dyr.

Tag filteret ind

Hvis vinterfrosten for alvor får fat, vil slanger, pumper og filtre risikere sprængning. Da fiskene typisk har brug for ro under dvalen, er det bedst at tage filteret ind, mens slangerne og pumper kan blive i vandet. Filtre kan blive lige så skrøbelige som glas, når der er frost, og skader er ikke dækket af garantien. Det er en bekostelig affære at skifte det ud. Pumper og slanger kan blive i vandet, da pakningerne i pumpen kan blive tørre og utætte, hvis de opbevares indendørs eller på land.

rich-media-3
Havedamsejerne slap med skrækken, da frosten slap sit tag i Danmark i dagene efter juledag. Nu har de mulighed for at gøre deres havedamme klar til næste bølge af frostgrader. Pressefoto.

Skab et vågehul

Vandoverfladen må som sådan gerne fryse til, men det er vigtigt, at der opretholdes et isfrit vågehul i isen; det kan gøres med en isfri flamingohætte, der er vendt på hovedet, i bassinet, med et rør i toppen. Det sikrer, at dammen kan ånde de giftstoffer og forrådnelsesgasser ud, som dannes over vinteren, i stedet for at de fanges i vandet under isen. Hvis isen allerede har lagt sig, kan du smide nogle håndfulde køkkensalt på isen for at lave hul. Lad være med at banke hul - for fiskene larmer det, som når vi banker på låget af en gryde.

Start tidligt op

Foråret og den første forsigtige fodring i havedammen starter allerede, når vandtemperaturen når 8-10 grader. Selvom fiskene er i dvale, udskiller de affaldsstoffer. Det kan i værste tilfælde betyde, at fiskene dør, når temperaturerne stiger. Derfor kan du med fordel skifte en tredjedel af det beskidte vintervand ud med rent vand.