Lyt til artiklen:

Husqvarna Nera klipper uden kabler

00:00
Hastighed: ???x
04:07

Abonnementsartikel

Som nogle af de allerførste herhjemme er det lykkedes FriGear at få fingrene i Husqvarnas nye kabelfri robotplæneklipper. Robotplæneklipperen blev annonceret sidste år, men det er først nu, at den begynder at nærme sig butikkerne.

Derfor var det da også med en vis nysgerrighed, at vi sammen med Husqvarnas eksperter satte den første udgave af den kabelfri robot op på FriGears testplæne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye model, der bærer navnet Nera, en forkortelse af New Era - altså en ny æra, kommer i tre forskellige udgaver, henholdsvis model 320, 430X og 450X.

De tre udgaver er beregnet til plæner med en størrelse fra 2.200 kvadratmeter til 5.000 kvadratmeter.

Modellen som vi har fået fingrene i er Automower 430X Nera.

rich-media-3
Referencestationen til Husqvarnas nye kabelfri Nera-modeller skal sidde i minimum to meters højde og have frit udsyn. Foto: Jørgen Ahler.

Både med og uden

I første omgang er der tale om en almindelig ny udgave af den klassiske Automower, der kører via kabler. Det nye er dog, at man kan tilkøbe et såkaldt EPOS plug-in kit, der frigør maskinen fra de traditionelle kabler, som skal graves ned i plænen for at indhegne det ønskede område.

Kittet består af to dele: en referencestation og et modul, der monteres på robotten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

UTV-rovdyr nedlægger alt

Se også:

UTV-rovdyr nedlægger alt

Referencestationen skal sidde i minimum to meters højde, og både station og robot skal have udsyn til mindst fire satellitter.

Herefter modtager både station og robotplæneklipper GPS-signaler fra satellitterne, og referencestationen sørger desuden for hele tiden at fodre robotten med korrektionsinformationer, hvilket bevirker, at man kan indstille plæneklipperen til at klippe med ned til to centimeters nøjagtighed.

Efterfølgende oprettes de områder, der skal slås, i den medfølgende Husqvarna app. Det foregår ved, at man først forbinder mobil og robot via Bluetooth, og derefter styrer man robotten rundt på plænen og tegner dermed den ønskede zone op i appen.

Undervejs oprettes en række punkter, og disse punkter kan siden løbende redigeres, så man opnår en fuldstændig nøjagtig græsplæne slåning.

Når zonen er færdig, kan man gå videre med at oprette udvalgte zoner, der skal undtages for klipning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er muligt at oprette flere zoner, det eneste, der kræves, er selvfølgelig, at der skal være kontakt mellem referencestation, satellit og robot.

rich-media-7
Fra den medfølgende app kan du følge robottens arbejde samt redigere i området, der bliver klippet. Foto: Jørgen Ahler.

Obligatorisk havetjek

Hvis man beslutter sig for at købe en Husqvarna Nera, modtager man et obligatorisk besøg fra forhandleren, der skal konstatere, om robotten kan køre på det ønskede område. Altså om der er fri adgang til de påkrævede satellitter.

Efterfølgende har man mulighed for selv at oprette zoner og lave opsætning, men med mindre, man er hjemme i den slags, kan det anbefales at ofre de ekstra kroner på at få forhandleren til at gøre det.

Bagefter er det egentlig bare at læne sig tilbage og følge robotten fra appen.

De nye Nea-modeller kommer med alle de features, vi kender fra de tidligere Automower robotter. Og er par stykker mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For eksempel indstilles klippehøjden via appen, og det er muligt at indstille forskellige klippehøjder i forskellige zoner.

rich-media-9
I appen til Husqvarnas Nera kan man oprette zoner, der er undtaget for klipning. Som her omkring en trailer midt på plænen. Foto: Jørgen Ahler.

Konklusion

I vores testudgave har Automower 430X Nera kørt på to forskellige zoner med to forskellige klippehøjder. Den kører på et mindre område i to dage om ugen, resten af dagene kører den på et større område.

Redigeringen af zonerne på Husqvarna appen er forbavsende enkel. Man flytter med fingeren på de ønskede punkter og vælger, hvor mange centimeter, afgrænsningen skal rykkes. Herefter gemmer man ændringen.

Vi har haft den kabelfri robot til at køre et stykke tid nu og løbende lavet ændringer af banen. På intet tidspunkt har den voldt problemer. Den tøffer stille og roligt rundt og gør sit arbejde uden at beklage sig.

En enkelt gang troede den, at den havde mistet forbindelsen til satellitten, men sekunder efter havde den kontakt igen og genoptog arbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Husqvarna er ophavsmand til robotplæneklipperen, som vi kender den i dag. Det er derfor ikke overraskende, at de nu er først med en kabelfri udgave til den private bruger.

Glæd dig.