Abonnementsartikel

Med de klimaændringer, der tydeligvis er under vejs, er det måske relevant nok at spørge sig selv: hvad gør vi hvis polarnatten rammer os? Kan vi holde varmen, eller bryder det hele sammen?

Det spørgsmål har producenten Panasonic stillet sig selv, og de har forsøgt at besvare spørgsmålet ved at teste deres luft-luft-varmepumpe Heatcharge VZ9SKE under ekstrem kulde. Opgaven med at teste varmepumpen gik til SP Technical Research Institutet of Sweden, og resultatet er opløftende. Testen viser, at varmepumpen leverer en effekt på 3.720 og 2.510 watt ved henholdsvis -25 og -35 grader, og det er nok til at varme et større hus op med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Panasonic VZ9SKE er en af Nordens kraftigste varmepumper. Vi er vældig stolte af resultatet, som viser, at skandinaverne klarer skærene, selv når polarnatten rammer. Testen viser også, at varmepumpen har en COP-værdi på hele 1,6 ved minus 25 grader og 1,3 ved minus 35 grader. COP angiver forholdet mellem den varme, du får, og den mængde strøm du bruger, siger Sofia Törnlöf, nordisk produktchef for Panasonic Heating&Cooling.

Heatcharge VZ9SKE lagrer spildvarmen fra kompressoren og genbruger den, når varmepumpen afrimer. Det giver en god varme under afrimningen frem for kolde pust. Desuden bruger varmepumpen det nye kølemiddel R32, som har en lav GWP (Global Warming Potential) og dermed erstatter R410A, som de fleste varmepumper bruger i dag. R32 møder fremtidige EU-krav og har blot en tredjedel så stor indvirkning på den globale opvarmning, som R410A har.

Panasonics luft-luft-varmepumpe Heatcharge VZ9SKE har den højeste energimærkning A+++.