Vilde dyr, kæledyr eller landbrugsdyr. Dyrenes Beskyttelse er der for alle dyr, og det kunne foreningen i 2018 i den grad mærke på telefonerne i vagtcentralen 1812. Over 118.000 gange ringede bekymrede borgere til 1812 med sager om dyr i nød, hvilket resulterede i over 70.000 sager. Det er flere sager på et enkelt år, end Dyrenes Beskyttelse nogensinde har registreret før.
- Danskerne har taget godt imod vagtcentralen 1812, og det glæder mig, for det viser, at folk generelt går rigtigt meget op i dyrs ve og vel, og så giver det os i Dyrenes Beskyttelse en mulighed for at yde rettidig hjælp til dyr, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Stigningen i antallet af henvendelser skyldes både et mere udbredt kendskab til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812, som foreningen lancerede i 2011, men også den ekstraordinært varme sommer.
- Særligt fra maj til august var der mange opkald, siger Yvonne Johansen.
- Der var mange henvendelser om faunadyr, det vil sige de vilde dyr i naturen. Det skyldtes nok nærmere, at flere danskere brugte den varme sommer til at tage ud i naturen, hvor man opdager dyrene, end at der reelt var flere vilde dyr i nød end normalt, forklarer hun.
Alarmerende stigning
Men den varme sommer gav også anledning til alarmerende mange dyreværnssager, altså sager hvor mennesker har haft ansvaret for, at et dyr er kommet i nød. I alt 4.592 anmeldelser om dyreværnssager modtog Dyrenes Beskyttelse sidste år, hvilket er 23 procent flere end året før, og det vækker bekymring hos dyreværnsorganisationen.
- Det er en alarmerende stor stigning på så kort tid, og en del af forklaringen kan findes i det varme vejr, som førte til mange henvendelser om kæledyr, heste og landbrugsdyr, der ikke havde adgang til vand og skygge i den bagende hede. Der er desværre ikke lovkrav om skygge til udegående dyr, siger Yvonne Johansen.
Ifølge Yvonne Johansen ser man i Dyrenes Beskyttelse frem til at samarbejde med de kommende specialiserede dyreværnsenheder under politiet, som regeringen og Dansk Folkeparti har bebudet med finansloven for 2019. Enhederne vil have ressourcer til at behandle dyreværnssager, og de personer i politiet, der skal arbejde i dyreværnsenhederne, vil være uddannede i dyrevelfærd og have særligt kendskab til dyreværnsloven, så de kender mulighederne for at gribe ind.
- Vi håber, at det vil betyde en højere prioritering af dyreværnssager, bedre efterforskning og en kortere sagsbehandlingstid til gavn for dyrene, som ellers bliver ladt i stikken i disse sager, siger Yvonne Johansen.
