Abonnementsartikel

Kapsler, dåser, poser, plastiklåg, dunke, cigaretskod, bøjer og fiskegarn. Affaldet flyder på mange danske strande, men hvert år frem til 2022 er der hjælp at hente i Miljø- og Fødevareministeriets strandoprydningspulje, hvor der netop er uddelt 3,1 millioner kroner.

- Plastik er en trussel for vores natur og miljø. Det skader både natur og dyr, og det er med til at ødelægge naturoplevelsen langs de danske strande og kyster. Derfor er det en fornøjelse at opleve, hvor stor interesse der er for at hjælpe med at rydde op og yde en frivillig indsats, siger miljøminister Lea Wermelin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bred interesse

Både offentlige myndigheder, private selskaber og almindelige borgere har kunnet ansøge om tilskud, og interessen har været stor fra mange forskellige ansøgere fordelt over hele landet.

I 2019 blev der ansøgt for knap 5,5 millioner kroner og uddelt 3,1 millioner kroner. Alle projekter og ansøgninger, der levede op til formål og krav har fået tilskud. I løbet af 2020 vil Miljøstyrelsen igen åbne for ansøgninger til strandoprydningspuljen. Der er afsat 3,6 millioner kroner i 2020.