Abonnementsartikel

Den nye FSA 57 fra Stihl er en batteridrevet trimmer til haver og andre mindre græsarealer. Den vejer kun 3,5 kg inklusive batteri og kræver ikke brug af høreværn.

- Med FSA 57 kan man nemt og hurtigt klare alle typer græstrimning og rydning. Det er en praktisk og brugervenlig græstrimmer, der er både velafbalanceret og nem at tilpasse brugerens behov, siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos Stihl Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Længden på trimmerens rigrør justeres nemt og uden brug af værktøj, og det samme gælder håndtagets vinkel - på den måde kan den tilpasses den enkelte bruger. Maskinen er ergonomisk udformet med gummibeklædt håndtag og optimeret betjeningsgreb med aktiveringslås, så den kan håndteres sikkert.

625 meter græskant

Græstrimmeren FSA 57 har en klippediameter på 280 mm og leveres med afstandsbøjle, som sikrer, at der også opnås et godt resultat ved træer, buske, kantsten og andre genstande. Det nye trimmerhoved, AutoCut C 3-2, har standardudførelse og er designet til nem og bekvem håndtering. Trimmerhovedet PolyCut 3-2 med knive fås som tilvalg.

- Med AutoCut C 3-2 kan der påfyldes trimmertråd uden at åbne trimmerhovedet, og under brug kan tråden fremføres ved at banke trimmeren mod jorden. Det er også let at skifte mellem de to trimmerhoveder. Det nye trimmerhoved AutoCut C 3-2 egner sig bedst til græstrimning, mens PolyCut er et bedre valg, når det gælder ukrudt, siger Henrik Tångberg.

FSA 57 tilhører batterisystemet AK-system fra Stihl. Græstrimmeren kan købes som maskinenhed eller i et sæt med batteriet AK 10 og oplader og har en driftstid på op til 40 minutter, hvilket ifølge producenten svarer cirka 625 meter græskant på én opladning.