Lyt til artiklen:

Pas på! Højsæson for hjortepåkørsler starter nu

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Abonnementsartikel

Fra begyndelsen af oktober stiger antallet af henvendelser om påkørte hjorte markant hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. I 2019 modtog vagtcentralen i alt 11.716 henvendelser om påkørte hjorte, hvoraf en tredjedel fandt sted i oktober, november og december. Den kraftige stigning på denne tid af året skyldes, at dagene nu bliver kortere og mørkere.

- Om efteråret er der mange flere hjorte, der kommer galt afsted i trafikken. Vi kan ikke ændre på hjortenes adfærd, men til gengæld kan vi prøve at guide bilisterne til at undgå mange ulykker. Hvis de satte farten ned på bestemte strækninger og tidspunkter ville det føre til færre uheld, siger Michael Carlsen, biolog og projektleder hos Dyrenes Beskyttelse. Han forsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det gælder selv sagt de steder, hvor der skiltes for dyrevildt, men også generelt omkring skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen. Især i de mørke timer eller omkring skumring og dæmring,

Michael Carlsen anbefaler at man som bilist er ekstra påpasselig når man kører bil de kommende måneder. Hjortene er mest aktive fra solnedgang til solopgave, og det betyder, at det er i dette tidsrum, at flest hjorte krydser vejene. Derfor skal man holde ekstra øje med hjorte i trafikken lidt før, at solen går ned og til lidt efter, at solen er stået op i efterårs- og vintermånederne.

Mere viden skal lede til færre ulykker

Sidste år var der rekord i antal af hjortepåkørsler. En måde at få tallet til at falde igen, er ved at danskerne får mere viden om hvordan hjortene bevæger sig rundt i trafikken.

- Danskerne har brug for mere viden om ulykkerne for at kunne undgå dem. Ser vi for eksempel på Aalborg Kommune, så er det suverænt den kommune med flest påkørsler ifølge vores tal, men det siger ikke nødvendigvis noget om, at risikoen for at påkøre en hjort er størst her. Der er mange faktorer, som man skal tage højde for, før man kan sige noget om risikoen for den enkelte bilist. Eksempelvis kommunens størrelse, områder med natur, antal veje og trafiktætheden, siger Michael Carlsen.