Lyt til artiklen:

Hold godt fast i din hund

00:00
Hastighed: ???x
02:42

Abonnementsartikel

Typisk to gange om året kalder den biologiske cyklus på de kønsmodne hunhunde, og det får ofte hanhundenes puls til at sætte i galop. Når først hanhundens skarpe lugtesans har ledt ham på sporet af en parringspartner, vil han være ude af syne, før hans ejere når at se sig om.

Til fare for omverdenen

En hund, der strejfer alene omkring, er forbundet med mange farer, ikke kun for sig selv, men også for sine omgivelser. Derfor bør hanhundens jagt på en mage undgås.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hvis hanhunden først har lokaliseret en kønsmoden tæve, er der ikke meget tid at spilde. Ofte er der kun tale om kort tid, før hanhunden har besteget tæven, men det er ikke kun tæven, hanhunden er til fare for, forklarer Mogens Brix, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

Hunden kan også udsætte mennesker for fare ved at færdes på større veje uden opsyn og kan i værste tilfælde ende med at blive påkørt. Led- og muskelskader kan ligeledes blive et problem, hvis hunden overbelastes eller kommer til skade under jagten. Der er også en risiko for slagsmål med andre hunde og andre farer, som typisk rammer hunde, der strejfer.

Kastration sjældent på tale

De fleste hanhunde klarer sig igennem løbetidsperioderne uden de store udfordringer, så længe du sørger for at have en sikker indhegning af haven og holder hunden i snor, når I går tur, de steder hvor løbske tæver færdes.

Ofte vil tæveejerne tage hensyn og lufte deres løbske hund, de steder hvor man normalt bør have sin hund i snor, men du kan ikke vide dig sikker, og bør altid tage din hanhund i snor resten af turen, hvis I er stødt på en tæve i løbetid. Nogle hanhunde kan også blive ganske påvirkede, hvis der er tæver i løbetid tæt på. Det kan resultere i manglende søvn hos hund (og ejer), sultestrejke og en meget stresset hund.

Hvis din hanhund lider voldsomt under nabohundes løbetid, kan kastration komme på tale. Det er dog ikke helt uden konsekvenser og langt fra altid sikkert, at dette løser problemet, og det kræver derfor en grundig snak med din dyrlæge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt, at man først undersøger, om kastration overhovedet er det rigtige for hunden. Og i de tilfælde, hvor det vurderes, at kastration eventuelt kunne afhjælpe problemet, vil man ofte indledningsvis forsøge med en kemisk kastration for at vurdere, om den ønskede effekt indtræder - før man eventuelt derefter vælger den permanente operative løsning, siger Mogens Brix og fortsætter:

- Der kan jo være flere årsager til, at hunden strejfer. Måske skyldes det, at hunden er understimuleret. Her er det vigtigt at aktivere den dagligt på et niveau, der passer til hundens behov og derved give den de nødvendig stimuli og eventuelt give den en sikker udkigspost, så den altid kan følge med i, hvad der sker på den anden side af hækken.