Lyt til artiklen:

Fem råd til at få hunden eller katten sikkert gennem julen

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Abonnementsartikel

Antallet af nysgerrige hunde og katte, der kommer alvorligt til skade, bliver forgiftede eller syge stiger til det dobbelte, når julen bliver sat på bordet eller hængt op.

Derfor kommer Agria Dyreforsikring med gode råd til at hjælpe de firebenede sikkert gennem julen. Rådene fremgår nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores kæledyr er blevet en del af familien, og derfor har mange lyst til at forkæle dem lidt ekstra i juledagene: "Den skal da også mærke, at det er jul", tænker vi, og intentionen er god.

- Men mange af de ting, vi mennesker traditionelt nyder at pynte op med, pakke gaver ind i eller sætte på middagsbordet i december, kan udgøre en risiko for vores kæledyr, siger Mogens Brix Koldkjær, chefdyrlæge hos Agria Dyreforsikring, i en pressemeddelelse

Et tydeligt peak i julen

Agrias Dyreforsikrings statistikker fra de tidligere år viser, at antallet af hunde og katte, der må en tur til dyrlægen på grund af forgiftning, diarré og opkast, typisk er dobbelt så højt i december som i årets 11 andre måneder.

Sådan gør du julebordet dyrevenligt

Se også:

Sådan gør du julebordet dyrevenligt

- Sidste år i december modtog Agrias digitale dyrlægerådgivning, Agria Vet Guide, dobbelt så mange henvendelser om forgiftnings-symptomer og mave-tarmproblemer som måneden før, med et tydeligt "peak" i antallet af henvendelser omkring den 23. og 24. december og igen nytårsaften.

- I de dage hvor vi typisk har travlt med forberedelser og hygge og har mindre fokus på, hvad dem på fire ben laver. Eller får indenbords, siger Mogens Brix Koldkjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I tvivl - kontakt dyrlægen

Agrias chefdyrlæge minder om, at kæledyrsejere ikke skal gå rundt og være nervøse i julen.

- Hvis du har set dit dyr spise noget, den ikke burde - eller hvis du er i tvivl om dens symptomer, skal du ikke vente men kontakte dyrlægen med det samme, understreger Mogens Brix Koldkjær, som mener, at forberedelse og forebyggelse er nøgleordene for en sikker juletid for dyrene.

- Sørg for at både hund og kat er aktiverede og godt trætte, inden I sætter jer til bords. Så kan de firbenede ligge veltilpasse og hygge sig, mens de tobenede spiser sig mætte, danser om træet og åbner julegaver i stearinlysenes skær, siger han.

EU-lovforslag skal beskytte hunde og katte

Se også:

EU-lovforslag skal beskytte hunde og katte

Samtidig råder chefdyrlægen til en start at kontakte en digital dyrlægerådgivning, hvis der er tvivl om hundens eller kattens helbred. Så kan det være, at ejer og kæledyr kan få hjælp til selvhjælp uden at skulle forlade hjemmet.

Fem råd til en sikker jul for hund og kat

  1. Pas på kombinationerne af logrende haler, nysgerrige poter og levende lys.
  2. Bær fra kristtjørn, taks og mistelten er giftige. Det samme gælder nogle af de planter, der pyntes med ved juletid, for eksempel julestjerne, amaryllis, hyacint, krokus og vedbend. Rosiner, vindruer, nødder, rå løg og ubagt dej eller heller ikke godt for hunde- eller kattemaver.
  3. Chokolade indeholder giftstoffet theobromin, som er giftigt for hunden. Værst er madlavningschokolade og mørk chokolade, mens indholdet i mælkechokolade og hvid chokolade er lavt. En lille mængde chokolade kan give dårlig mave eller diarré, mens store mængder i værste fald kan give indre blødninger eller hjerteanfald.
  4. Store mængder fed julemad, sovs, and og flæskesteg kan gøre hunden alvorligt syg. De mest almindelige symptomer er diarré og opkast, men den fede kost kan lede til betændelse i bugspytkirtlen. Det er en livstruende tilstand. Undgår at give hund og kat ben fra tilberedt and, kylling, fisk og flæsesteg. Benene kan splintre og sætte sig fast i mave og tarm.
  5. Vær opmærksom på dyrenes interesse for glaskugler, glitter og gavebånd - og efterlad pynt og gaver udenfor dyrenes rækkevidde. Det kan skære tunger og poter eller ende i dyrets mave.

Kilde: Agria Dyreforsikring.