Lyt til artiklen:

Brutal Kawasaki brøler som et bæst

00:00
Hastighed: ???x
03:41

Skræmmende mange kræfter og silkeblød håndtering gør Kawasaki Brute Force 750 til en vinder-ATV.

Hos Kawasaki gør man ikke meget i nye modeller. For hvorfor skulle man lave nye udgaver af en ATV, der på mange områder er helt perfekt?

Nogenlunde sådan lyder den verdensberømte producents filosofi, når det handler om udvikling af firmaets ATV-linje. Det betyder selvfølgelig ikke, at de nye modeller ikke er tidssvarende med seneste teknologi, men grundlæggende er der ikke den store forskel på for eksempel Kawasaki Brute Force 750 fra 2020 og den udgave fra 2021, som vi her på FriGear har fået lov at afprøve i en uges tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som navnet antyder, så kommer Kawasaki Brute force 750 med en 750 (749) kubiks motor, nærmere betegnet en 4-takts 90° V-twin motor, der yder 51 hestekræfter. Den er tocylindret, vandkølet, og så kommer den med Kawasakis CVT-automatgearsystem, der hele tiden sørger for, at motor og hjulomdrejninger har perfekt udveksling.

Derudover har den alt det, man forventer af en maskine i topklasse, som direkte benzinindsprøjtning, elektronisk servostyring (EPS), uafhængig affjedring på alle fire hjul og så videre og så videre.

Med andre ord så har Kawasakien hele pakken. Men hvordan kører den så?

rich-media-2
Brute Force 750 er udstyret med en V-twin motor, der yder 51 HK. Foto: Jørgen Ahler.

Brutalt bæst

Vi tog den på en testtur på en klar efterårsdag i november. Og lad mig sige det med det samme: Hvis man ikke har prøvet at sidde på en kraftfuld ATV før, så får man sig en gevaldig overraskelse. Alene det brøl, som bæstet udstøder, når man fodrer den med lidt benzin, er overvældende, og i dette tilfælde stod småsten og mudder bagud i et hysterisk omfang, og maskinen accelererede med en hastighed, der bragte den op på fartspærregrænsen på 40 kilometer i timen på ganske få sekunder.

Det var temmelig overvældende, men til min store positive overraskelse, så tog det kun få øjeblikke at tøjle de mange kræfter. Om det er servostyringen eller CVT-automatgearet, der gør det, er svært at afgøre, men resultatet er, at maskinen kører med et fantastisk vejgreb, uanset om det er på asfalt eller om det er i marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kørekomforten er overvældende god, og det tydelige digitale display giver et glimrende overblik over hastighed, antal kørte timer, kørelængde og så videre.

rich-media-4
Trækkrogen kan klare op til 567 kilo. Foto: Jørgen Ahler.

Forcerer alt

Desværre fik vi ikke mulighed for at afprøve Kawasakiens justerbare differentialespærre, fordi vi ganske enkelt ikke kørte fast. Heller ikke, da vi tvang maskinen hen over en tyk, tyk dyne af strandsten, blød nok til at opsluge mindre maskiner.

Her levede Brute Force-modellen 100 procent op til sit navn, og den var i stand til at kravle og slide sig op og ned ad stenforhindringerne. Fordi Kawasakien er registreret som T3a-traktor er den forsynet med et fartspærre ved 409 kilometer i timen. I terræn er det selvfølgelig ikke et problem, men det er ærlig talt lidt irriterende på asfalten. Men lov er jo lov.

rich-media-5
LCD-displayet viser blandt andet speedometer, odometer, triptæller, benzinmåler, motortemperatur, timetæller og diverse advarselslamper. Foto: Jørgen Ahler.

Konklusion

Kvalitet koster penge, og Kawasaki Brute Force 750 ligger da også i den tunge ende af prisskalaen. Den er ikke dyrere end konkurrenterne i dette prisleje, og man må erkende, at pengene er givet rigtigt godt ud. Maskinen oser af kvalitet, og køreglæden har forrygende vilkår - uanset hvor man befinder sig med det brutale monster. Vi testede begge dele, og uanset om det er med fuld last på trailer eller hyggetur ved stranden, så er mange hele tiden bevidst om, hvor godt Brute Force opfører sig.

Kawasaki har i mange år produceret kvalitets motorcykler i den bedste klasse, og med Brute Force 750 beviser de, at de med rette kan kalde sig en af verdens førende leverandører af kvalitets ATV'er.