Lyt til artiklen:

Så nemt er det: Spar el og penge

00:00
Hastighed: ???x
02:45

Med disse lette tips kan du høvle toppen af din elregning og samtidig gavne miljøet.

Mange bække små gør som bekendt en å - og det gælder også dit forbrug af strøm, som hurtigt kan løbe op og koste dig dyrt, ikke mindst med energiprisernes aktuelle himmelflugt. Men overalt i hjemmet er der masser af nemme, små besparelser at hente, som tilsammen kan høvle toppen af din elregning.

rich-media-1
Hvis en tur i fryseren minder om en polarekspedition, betaler du en rystende høj merpris i strøm for at have den kørende. Foto: Unsplash.

Farvel til fryserpels

Selv et tyndt lag rim eller is i din fryser forringer dens køleevne, så den skal bruge mere strøm for at holde de anbefalede -18 grader. Ifølge Videncentret Bolius bevirker et lag på cirka 2 mm, at fryserens energiforbrug stiger med omkring 20 %, hvilket giver en forringelse af effektiviteten svarende til en hel energiklasse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det kan anbefales at afrime fryseren mindst to gange om året, eller når rimlaget er blevet højst en halv centimeter tykt - og selvfølgelig hellere før.

Spare-tricks i køkkenet

Brug låg under opvarmningen, når du laver mad i gryder, for i modsat fald kan strømforbruget blive forøget med op til det tredobbelte.

Bruger du låg, kan du også bruge mindre vand til at koge i, da dampen i gryden er med til at tilberede maden. At bruge den mindst mulige mængde vand kan give en el-besparelse på op til 50 procent ved kogning.

Du kan med fordel slukke kogepladen 5-10 minutter før, din mad er færdig, og så lade den blive færdigtilberedt af den gratis eftervarme i pladen. Det dur dog ikke med induktionsplader eller gas, der ikke afgiver eftervarme.

Ofte kan du udnytte eftervarmen i din ovn på samme vis. Det gælder dog ikke, hvis du laver småkager, souffléer eller andet, der kræver en helt præcis tilberedning.

Kører du med varmluft i ovnen, kan du udnytte dens kapacitet effektivt ved at tilberede mad på flere plader samtidig, fremfor kun at have én i brug. Den varme luft bliver blæst rundt i ovnen, så maden bliver jævnt tilberedt alligevel.

rich-media-2
Det koster os dyrt, at vi danskere i gennemsnit kun bruger cirka det halve af vaskemaskinens kapacitet, når vi sætter en vask over. Foto: Pixabay.

Kalk og klatvask koster

Hvis din vaskemaskine, opvaskemaskine, kaffemaskine eller elkedel er sat til med kalk, bruger den væsentligt mere strøm end ellers, så er der god el-økonomi i at afkalke maskinerne jævnligt.

Vi danskere putter kun 3,2 kilo tøj i vaskemaskinen ad gangen i gennemsnit, selv om vores maskiner typisk kan klare 5-6 kilo eller 7-8 kilo, og dermed spilder vi masser af ressourcer til både el og vand. Så fyld maskinen op, og vælg det korteste program samt den laveste temperatur, du kan slippe af sted med i forhold til det, der skal vaskes. Det samme råd kan også give besparelser på strøm- og vandregning, når du bruger din opvaskemaskine.

Tør tøj ude, når det er muligt. Din tørretumbler er en af husholdningens store strømslugere, mens det ikke koster en klejne at bruge en tørresnor.

Kilder: Videncentret Bolius, SEAS-NVE, Elforbundet