sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Nervøs for høje varmeudgifter? 5 gode sparetips.

00:00
Hastighed: ???x
03:36

Abonnementsartikel

Det betyder, at der skal gang i radiatorerne - og som du sikkert allerede er bevidst om, så er energipriserne tårnhøje denne sæson.

Hvis du er nervøs for den kommende vinters varmeudgifter, så er du bestemt ikke den eneste. Danskerne kan mærke på deres økonomi, at energipriserne er steget som aldrig før. Det er ingen trøst, at landet samtidig er ramt af den værste inflation siden 1980'erne.

Både de høje energipriser og de stigende priser på basale dagligdagsvarer er omstændigheder, som vi desværre ikke kan gøre så meget ved hver især. Det betyder dog ikke, at du bare behøver at lade regningerne hobe sig op.

Du kan heldigvis også selv gøre noget for at spare lidt på dine penge, og det er der rigtig mange danskere, som der er lykkedes med. Spareøvelsen går ud på, at du ved at ændre lidt på dine dagligdagsvaner kan spare penge på både kort og lang sigt. Det handler blot om at finde inspiration til dine nye energivaner.

Brunata oplever stigende trafik på artikler om forbrug og sparetips. Der er generelt mange gode spareråd at hente på rundt om på nettet.

Vi har gjort det lidt nemt for dig og samlet 5 gode råd til, hvordan du kan spare på din varmeregning.

Sænk temperaturen i dit hjem

En af de bedste og mest effektfulde måder at spare penge på din varmeregning er ved at skrue ned for varmen. Du kan faktisk spare helt op til fem procent af dine varmeudgifter ved blot at sænke temperaturen i din bolig med en varmegrad.

Det kommer til at kræve lidt tilvænning at færdes i lidt køligere temperaturer, men på sigt vil det være en ny hverdagsnorm for dig. For at undgå at du kommer til at fryse, kan du enten tage en ekstra varm trøje på eller sætte dig under et varmt tæppe, når du skal hygge dig i sofaen eller lænestolen.

Gør udluftningen kort og effektiv

Det er vigtigt, at du gør dine udluftninger korte, men grundige. Det handler om at få skabt gennemtræk i huset, så den gamle luft kan skiftes ud med en ny og frisk luft. En god og effektiv udluftning kan ved hjælp af gennemtræk gøres på kun ti minutter. Det anbefales, at du lufter grundigt ud to til tre gange i løbet af en dag.

Tag kortere og køligere bade

Et andet sted, hvor du med fordel kan ændre dine dagligdagsvaner, er i forhold til bad. Hvis du er typen, der elsker at tage et varmt karbad, bør du overveje, hvor tit du kan nyde denne luksus. Det kræver nemlig op til seks gange så meget varmt vand at fylde et badekar, som det kræver at tage et brusebad.

I forhold til brusebade så er der også penge at spare. Det handler blot om, at du får indøvet nogle nye badevaner. Ved at gøre dine brusebade lidt kortere og lidt køligere kan du allerede på næste varmeregning se resultatet.

Skru ned for varmen om natten

Du kan skrue ned for varmen på de tidspunkter af døgnet, hvor behovet for varme ikke er så stort. Om natten, hvor alle ligger og sover, kan du med fordel sænke temperaturen til 18 grader.

Du kan også vælge at skrue ned for varmen, når du ikke opholder dig hjemme. Det vil sige, når du f.eks. er på arbejde eller er væk på ferie.

Besparelser på den lange bane

Du kan også gå lidt mere konsekvent til værks og investere i fremtidige varmebesparelser. Det vil betyde, at du har en økonomisk udgift her og nu, men på sigt vil investeringen sagtens kunne betale sig.

Du kan nemlig med fordel efterisolere din bolig. Det gælder isolering af både lofter, gulve og mure. Du kan også isætte energirigtige vinduer.