Oplev fem naturfænomener i januar

Januar kan, udover at være kold og mørk, også være en måned, der byder på store naturoplevelser - både i skovbunden, på himlen og andre steder i naturen.

I den forbindelse har naturvejleder Thomas Neumann fra Danmarks Naturfredningsforening udvalgt fem fænomener, som årets første vintermåned byder på. Det skriver foreningen i en nyhed på deres hjemmeside.

Cirklende fugleflokke

Fugle som råger, krager og alliker samler sig i store flokke - ofte i hundredvis, hvis ikke tusind - og cirkler rundt på himlen.

Fugle-fænomenet finder typisk sted ved skumringstid

Kragerne forsøger at kalde så mange artsfæller til som muligt. Genrefoto: Colourbox.

- Det er både et fascinerende og lidt skræmmende syn. Fuglene flyver opad i en spiral, men det ser langt mindre organiseret ud, end når stæren laver sort sol i efteråret. Og så larmer de enormt meget, siger naturvejlederen i nyheden på foreningens hjemmeside.

Se også:

Vær med til at kåre årets naturfoto

Det sker, fordi kragerne forsøger at kalde så mange artsfæller til som muligt, inden fuglene slår sig ned i en skov eller en klynge af træer. Jo flere fugle der er, jo tættere sidder de og sikrer dermed varmen.

Samtidig er det også et spørgsmål om sikkerhed, da flere øjne og ører kan være opmærksom på udefrakommende farer såsom en sulten duehøg.

Spot en hvid pels

Lækatten, som også går under navnet hermelin, er landets næstmindste mårdyr, skriver Danmarks Naturfredningsforening.

I årets varme måneder er den iklædt en rådbrun pels med hvid bug, men når koldere tider sætter ind, skrifter den, som det eneste dyr herhjemme, til hvid vinterpels. Den får også en sort halespids.

Lækatten er Danmarks næstmindste mårdyr. Genrefoto: Colourbox.

Hermelinen opholder sig i skov og ved naturområder med blandt andet eng, moser, stendiger og lignende på alle tidspunkter af dagen, men oftest ved skumring eller i nattetimerne.

Radiator-rumpe

I januar er der i alle timer af dagen stor sandsynlighed for at se en lappedykker langs fjorden, som i øvrigt har en helt særlig måde at holde sig varm på.

Se også:

Danmarksrekord af røde glenter

Når den ligger i vandet, rejser den ofte fjerene på bagkroppen og vender sin bagdel med lyse dun mod solen.

- Fjerene sidder ikke så tæt der. Derfor rammer solen næsten direkte ind på fulgens skind og varmer den op. Det er derfor, at den har gået navnet radiator-rumpe, forklarer naturvejlederen i nyheden.

Skrig og tuden fra skoven

Ifølge naturvejlederen er det ikke alle, der får lov til at opleve hanrævens parringskald. Skriget finder sted ude i skoven enten efter solnedgang eller om natten og skal lokke en mage til.

Hanrævens parringskald lyder som et frygteligt skrig. Genrefoto: Colourbox.

I samme tidsrum tuder natuglen også i landets skove. Natuglen er den mest almindelige ugle herhjemme og tuder for at markere sit territorium og kalde på hunugler.

Spis et øre

I vintermånederne bliver en spøjs og spiselig svamp særligt i øjenfaldende, selvom den er at finde hele året, på specielt hyld og ellers døde og døende træer i fugtige omgivelser i hele landet.

Se også:

Ferie-minde kan være en katastrofe for naturen

Judasøre er øreformet med folder og har en lys rødbrun farve, mens konsistensen er blød og lidt sej. En fordel ved spisevampen er, at den ikke ligner andre danske svampe og dermed ikke er nem at forveksle med en giftig sag, skriver Danmarks Naturfredningsforening.

Hvis svampen ikke skal i gryden med det samme, er den mulig at tørre i stedet for. Blødgør den efterfølgende, når den skal i eksempelvis i en suppe eller salat.