Lyt til artiklen:

Husqvarna præsenterer nye motorsave og høreværn

00:00
Hastighed: ???x
03:31

Abonnementsartikel

Det varer ikke længe, før landets Husqvarna-forhandlere kan fremvise nye motorsave og et nyt høreværn på hylderne.

- De nye motorsave er designet til professionelle og vil med deres slanke design, exceptionelle manøvredygtighed og pålidelige ydeevne være den perfekte tilføjelse til enhver skovarbejders værktøjskasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Således fortæller salgsdirektør for Husqvarna Danmark, Michael Schösser, i en pressemeddelelse om de to benzindrevne motorsave, 560 XP Mark II og 562 XP Mark II.

Ny platform med flere forbedringer

De benzindrevne motorsave er udviklet på en helt ny platform med fokus på tre ting: Manøvredygtighed, udholdenhed og ydeevne.

Ny batteridreven Rider fra Husqvarna

Se også:

Ny batteridreven Rider fra Husqvarna

Kroppen er smal, og det forreste håndtag er tæt på savens tyngdepunkt. Det gør det lettere at flytte saven fra side til side, samtidig med at kontrollen over saven bliver bevaret.

rich-media-3
560 XP Mark II. Foto: Husqvarna.

Og kontrol er der brug for, lyder det fra Husqvarna. Saven er nemlig ekstremt udholdende og klarer selv de hårdeste opgaver takket være forbedret køling og filtrering.

Dertil giver det nye motordesign en forbedret moment-indstilling ved lavere motorhastighed. Det betyder, at der kan blive lagt mere pres på saven under snit, uden at motoren går i stå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motoren har også en bedre forbrændingseffektivitet, hvilket giver en besparelse på op til otte procent af brændstofforbruget i forhold til den første generation af Mark-save.

Verdens første med kobling

T542i XP og 542i XP er batteridrevne kædesave designet til arborister og træklatrere, hvor fokus er på at gøre arbejdet i trætoppene både effektivt og behageligt.

- Med verdens første batterikædesav med kobling giver vi arborister og træprofessionelle det bedste værktøj til deres arbejde, siger salgsdirektør Michael Schösser.

rich-media-5
Håndtagsvarmen holder hænderne varme året rundt. Foto: Husqvarna.

- Koblingen, den ekstra kraft og de forbedrede designfunktioner gør det overraskende let at bruge saven. Selv højt oppe i træerne, siger salgsdirektør.

Saven er udstyret med en centrifugal-kobling, der forbedrer start og stop. Det betyder, at brugeren får kickstart-energi i hvert snit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
Batteri T542i XP lander hos forhandlerne til august. Foto: Husqvarna.

Den høje kædehastighed sikrer hurtige snit med mindre risiko for at splintre træer, og det forbedrede koblingsdæksel fjerner savsmuldet, så brugeren undgår tilstopning og utilsigtede afbrydelser.

Batteriet betyder, at saven støjer og vibrerer mindre og udsætter ikke for CO2-emissioner under brug. Saven fås i to versioner. En T542i XP med topgreb og en 542i XP med baggreb.

Letter kommunikationen med teamet

X-COM Active er et høreværn med særligt kommunikationssystem, som er udviklet til at lette team-arbejdet blandt arborister og træplejefolk.

Med høreværnet kan brugeren kommunikere i realtid med op til ti personer inden for godt 400 meter, og lyden er så klar, at det er, som om team-medlemmer står lige ved siden af, lyder det fra Husqvarna.

rich-media-8
Kommunikér med op til ti personer inden for godt 400 meter. Foto: Husqvarna.

Bluetooth-betyder, at brugeren kan ringe fra høreværnet eller lytte til til yndlingsmusik eller en god podcast, mens arbejdet står på. Team-kommunikation vil dog altid have førsteprioritet, understreger Husqvarna.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har et team-medlem ikke X-COM Active eller er uden for rækkevidde, kan team-medlemmet blive føjet til kommunikationstemaet med et telefonopkald.

Skovmaskinerne klarer det forberedende arbejde

Se også:

Skovmaskinerne klarer det forberedende arbejde

Høreværnet er med sin IP45-klassificering udviklet til ekstremt krævende arbejdsforhold og kan modstå både regn, vind, kulde og varme.

Nyhederne fra Husqvarna lander hos forhandlerne til august.