Der er ikke mange byboere, der kender til et halmfyr. Det er der ikke så meget at sige til, da det kun er tilladt at stille et halmfyr op i landzoner. Af samme årsag er der rigtigt mange på landet, der kender halmfyret, ikke mindst fordi det er en hamrende billig måde at varme både bolig og værksted op på. Udfordringen de senere år har dog været, at der er blevet lagt så mange miljørestriktioner ned over halmfyret, at de mange producenter, der opstod i kølvandet på 70'ernes oliekrise, nu stort set er forsvundet og kun en lille håndfuld tilbage.
Og de seneste restriktioner, der blev pålagt halmfyrsproducenterne per 1. oktober 2018, fik mange til at gå ud at sige, at nu var det slut med halmfyret; nu var det ikke lovligt mere.
Men det passer ikke.
I Låsby ligger producenten Alcon, og her har man efter lang tids forskning og udvikling netop fået godkendt firmaets halmfyr og har nu papirer på, at de opfylder de skrappe klasse 5-krav.
- For godt en måned siden fik vi godkendt syv af vores halmfyr, fortæller en glad og tilfreds Morten Jedig, der er direktør i Alcon.
- Der har været meget arbejde i at få denne godkendelse igennem, og den har også været dyr. Vi har holdt mange møder med blandt andet Miljøstyrelsen, og sideløbende har vi de sidste par år kørt forsøg i samarbejde med Aarhus Universitet i Foulum, for at forbedre forbrændingsteknologien. Der har været både op- og nedture, for halm er utroligt svært at have med at gøre som brændsel, men det er lykkes nu. Så vi kunne slet ikke få armene ned, da vi fik vores godkendelse, siger han.
Lever og har det godt
Udfordringen er nu at få udbredt informationen om, at halmfyret lever og har det godt, for rygterne om den populære opvarmningskildes død har hurtigt bredt sig. Så meget, at da firmaet havde deres nye halmfyr med på udstilling på den nyligt afviklede landbrugsmesse Agromek, måtte de bruge tid på at forklare, at det faktisk var helt lovligt.
- På Agromek kom flere hen til os og var forundrede, fordi de slet ikke troede, at man kunne købe halmfyr mere. De har fået at vide af deres skorstensfejere og af landboforeningen, at fra 1. oktober kunne man ikke købe halmfyr mere, siger Lars Smidt, Alcon, som trods alt kunne fortælle de interesserede, at der var tale om en udbredt misforståelse.
Små og store halmfyr
Alcon producerer halmfyr i en række forskellige størrelser; fra et fyr, der er på 75 kilowatt og som fodres med maksimalt tre "Morten Korch"-halmballer per gang, og op til halmfyr, der med bigballer kan klare opvarmningen i store landbrug og erhverv.
Med det mindste halmfyr kan de fleste godt klare at håndtere de små halmballer, der trods alt kan transporteres på trillebør eller en mindre vogn, men noget andet gør sig gældende, når der er tale om brugen af bigballer, hvor der skal flere muskler til.
- Grunden til, at halmfyr ikke er så udbredte, som vi kunne ønske os, det er, at jo billigere brændsel er, des mere besværligt er det ofte. Det nemmeste er jo et almindeligt fyr, hvor man kan ligge på sofaen og passe det. Til gengæld skal man så knokle mere til hverdag for at hente pengene til brændslet hjem, siger Morten Jedig.
Flere fordele
Fordelen ved at bruge halmfyr, når man bor på landet, er indlysende. Mange landboere har nem adgang til halm, og det gør opvarmningen utrolig billig.
- Jeg tror ikke, at mange private ved, hvor billigt det er at fyre med halm. Brandværdien i for eksempel træpiller og halm er næsten det samme. Men træpillerne er meget dyrere. Hvis man køber halm, koster det måske til 50 til 75 øre per kilo, og hvis man selv presser det, kan man jo komme helt ned på måske 20 øre per kilo, siger Lars Smidt.
- Og så er det jo CO2-neutralt. Det er et rigtigt gunstigt regnestykke.
