Abonnementsartikel

Husqvarna udvider sit sortiment af lydsvage batterimaskiner med en ny plæneklipper til mellemstore haver. Den nye model LC 353iVX har op til 70 minutters driftstid, og løber batteriet ud, kan man med det samme fortsætte arbejdet - med batteri nummer to.

Den nye plæneklipper er nemlig udstyret med dobbelt batteriåbning, så du har plads til to batterier i maskinen på samme tid. Det giver færre afbrydelser og forlænger driftstiden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

LC 353iVX er som nævnt batteridrevet, hvilket betyder, at den til naboernes glæde ikke frigiver røg og med den kulfri, elektriske motor opererer den med en lydstyrke på op til 95 dB - markant lavere end en tilsvarende benzin-plæneklipper.

- Vi oplever, at stadigt flere haveejere ønsker at undgå skadelige emissioner og støjende maskiner, der generer naboerne. I stedet vil de passe på miljøet og skåne omgivelserne ved at bruge lydsvage batterimaskiner uden direkte emissioner. At driftsomkostningerne ved batterimaskiner er lavere end tilsvarende benzinmaskiner er selvfølgelig også en fordel, siger salgsdirektør for Husqvarna Danmark, Michael Schösser.

Undgå græspollen

LC 353iVX er udstyret med en opsamlingspose med støvblokering. Det betyder, at alt støv bliver holdt inde i posen, så man undgår ubehaget ved hvirvlende støv og græspollen i ansigtet.

På det digitale betjeningspanel kan man blandt andet se den resterende driftstid, aktivere energibesparelsesfunktionen og vælge mellem fire hastigheder for den selvkørende plæneklipper. Klippehøjden justeres med et håndtag på siden af plæneklipperen.

Via en Bluetooth-forbindelse kan plæneklipperen tilsluttes den helt nye app Husqvarna Connect, der lanceres i sommeren 2019. Her kan man se vejledninger og manualer til maskinen og få tips og information om vedligeholdelse og fejlfinding. Man kan også se batteristatus og opdatere firmware via app'en.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Plæneklipperen er kompatibel med alle Husqvarnas batterier.