August er årets topscorer, når det gælder skybrud. Statistikken siger, at vi kan forvente 6,5 dage med helt åbne sluser for oven.
Måske lidt flere, måske lidt færre. Tendensen er dog, at skybruddene bliver voldsommere, og dermed stiger også risikoen for oversvømmelser og vandskader.
Siden 2011 har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ført statistik med antallet af skybrudsdage. Desuden peger DMI i sin rapport "Fremtidige klimaforandringer i Danmark" på, at de kraftigste nedbørshændelser forventes at blive endnu kraftigere i fremtiden.
- Det er tydeligt, at skybruddene er blevet voldsommere gennem de seneste år, og især har flere og flere privatpersoner fået problemer med det mere kraftige nedbør, siger Daniel Hansen. Han er driftschef hos Norva24, der er Nordens største udbyder af kloak- og industriservice.
Han tilføjer: - I mange tilfælde er borgerne simpelthen ikke gode nok til at vedligeholde, og hvis en nedløbsbrønd for eksempel ikke er tømt, kan det give alvorlige vandskader i kælder eller fundament.
Han anbefaler at følge fem gode råd.
Kig i brønde og render
Det første er, at man skal rense sine brønde. Det vil sige de små brønde, som regnvandet oppe fra taget løber ned i. Det kan være et lodret betonrør, der er afskærmet med et dæksel dér, hvor nedløbsrøret oppe fra tagrenden ender. Med tiden fyldes brønden op med slam, og så der er ikke andet at gøre end at tage dækslet af og dykke ned i den med hånden eller en brøndskovl.
Råd nummer to er at komme op på stigen og kigge ned i tagrenderne. I sær mange ældre huses tagrender er ikke konstrueret til at modtage vore tiders heftige byer, så her er det desto mere vigtigt at holde dem rene.
Tjek stikledningerne
Et tredje godt råd er at undersøge de de rør, som leder regn- og spildevandet fra huset og videre ud i det fælles kloaksystem. Disse såkaldte stikledninger kan have mange år på bagen og kan måske trænge til en inspektion. Betonrør bliver med tiden møre, og sætninger i jorden kan skabe lunker.
Er et betonrør blevet porøst af ælde eller måske ligefrem revnet, kan planterødder i deres søgen efter vand trænge ind i rørene. I værste fald kan rødderne med tiden være skyld i, at kloak- og regnvandet ikke længere kan strømme frit i røret.
En såkaldt TV-inspektion kan kaste lys over, om man har et sådant problem. Kloakmesteren skubber en robot ind i røret, og den kan filme rørenes inderside.
Rødderne kan fjernes med en rodskæremaskine.
Hold drænet rent
Mange lavtliggende huse eller huse med kældre kan have et system af drænrør, der skal lede vandet i jorden væk fra huset. Der kan være tale om såkaldte omfangsdræn, der ligger som en underjordisk slange hele vejen rundt om fundamentet. Rørene er perforerede med små huller, så vandet kan sive ind i rørene.
Drænrørene kan være gravet ned i en rende af for eksempel lecanødder, som igen er pakket ind i geotekstil. Dette fungerer som en si, der holder fremmedlegemer ude fra rørene. Men er drænet af ældre dato, kan det være en god ide at få spulet rørene rene.
Måske hører der også sandfangsbrønde til drænsystemet, og disse skal selvfølgelig også holdes rene.
Måske et højvandslukke
Det sidste råd drejer sig om et såkaldt højvandslukke. Det kan være en ide at få dette installeret, hvis man vil sikre sig mod, at kloakvandet løber baglæns.
- Det gælder ikke mindst, hvis der er fælles kloakering, hvor der er øget risiko for, at klumper af fedtstof og vaskepulver samler sig og forringer flowet i kloakrøret, lyder det fra Norva24.
