Abonnementsartikel

Udfordringen med at få historiske rammer og moderne livsstil til at gå op i en højere enhed var afgørende, da Frydenlund Slot valgte at renovere deres køkken. Resultatet er nu blevet et klassisk køkken med en stram og enkel stil, der passer til en moderne familie.

Lyt til kundens ønsker, respekter arkitekturen, og byd så ind med din faglighed. På den måde får man i fællesskab arbejdet sig frem til et vellykket resultat - og til et køkken, som både stilmæssigt og funktionelt indfrier kundens forventninger, forklarer Fanny Astrup Madsen, der er indretningsarkitekt hos Kvänum i Hellerup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fanny Astrup Madsen har en master i design med fokus på køkkenrum og kundeadfærd. I sit arbejde fandt hun frem til, at designeren skal have fokus på kunden gennem hele processen, være løsningsorienteret og bidrage med indretnings- og materialeforslag ud over det forventede: der skal være noget, som overrasker og tilfører køkkenet noget særligt.

Det er med den indfaldsvinkel, at Fanny Astrup Madsen har indrettet et køkken i herskabelige rammer i et anneks til Frydenlund Slot. Slottet kan dateres tilbage til 1669, hvor det fungerede som kongelig lystejendom. Det er siden tilbygget og renoveret i flere omgange med respekt for udgangspunktet.

rich-media-2
Lågen har synlige messinghængsler og messinggreb. Pressefoto.

- Familien var interesseret i et klassisk køkken, men i en enkel og mere stram fortolkning. Valget faldt på Kvänums Ekeby låge, som netop er både enkel og elegant i kraft af sin 60 mm brede profil, fortæller Fanny Astrup Madsen.

Lågen har synlige messinghængsler og messinggreb - detaljer, der ifølge Fanny Astrup Madsen understreger det klassiske look.

Køkkenet er i farven Sand - en varm lys tone, der tager sig smukt ud i det sydvestvendte køkken, som ligger badet i lys, og hvor bygningens gule murværk reflekteres gennem de dybe vinduesnicher og de blanke, hvide paneler. De bløde sandfarvede flader får lidt kant i samspillet med køkkenets slanke, gråhvide bordplader i Carrara-marmor. Marmoren udgør også den glatte backsplash bag gaskogetoppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Marmoren vil, ligesom messinggrebene, patinere smukt over tid, og der vil på den måde opstå en autenticitet, som går i dialog med køkkenets gamle fyrretræsgulve og de sprossede ruder, forklarer Fanny Astrup Madsen. Sammen med kunden har hun også valgt at bevare en oprindelig niche, som nu rummer komfuret og en indbygget emhætte. Nichen har fået en funktion, men er også med til at skabe symmetri og balance i rummet.

rich-media-4
Væghængt kolonialskab. Pressefoto.

Der er ikke anvendt overskabe i indretningen. I stedet er der valgt et væghængt kolonialskab, som ikke er så dybt og derfor let kan overskues. Fravalget af overskabe giver køkkenet en arkitektonisk lethed og sikrer en god forbindelse mellem køkkenet og den integrerede stue. Glatte vægge og lofter føjer modernitet til helhedsindtrykket. Det samme gør belysningen, som delvis er indbygningsspots og påbygningsspots. To væglamper i krom og sort korresponderer med indbygningsovnen og gaskomfuret i stål.

Træ fra de svenske skove

Det specielle ved Kvänums egetræe er, at det stammer fra de kongelige, svenske skove på Visingö, som blev tilplantet helt tilbage i 1830 - oprindelig med det formål, at de skulle levere træ til den svenske flåde. Træerne har siden fået lov til at vokse sig store og stærke, og først i 1975 kunne man anvende de første egetræer. Der bliver fældet ganske få træer om året, og majoriteten anvendes i Kvänums produktion af kvalitetskøkkener.