Abonnementsartikel

IT-forhindringer og bøvl med udbetalinger får skylden for de forsinkelser, som har vist sig i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om privat skovrejsning og skov med biodiversitetsformål.

Nogle afgørelser er forsinkede op mod et halvt år, mens udbetalinger fra 2018 stadig ikke er faldet. Dansk Skovforening har i løbet af 2020 holdt møde med Landbrugsstyrelsen for at få skred i tingene. Og det har hjulpet, oplyser Dansk Skovforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I juni måned 2020 blev de sidste sagsbehandlinger på ansøgninger til Bæredygtig skovdrift 2019 sendt afsted. Samtidig mangler ganske få sager om skovrejsning fra 2019 at blive behandlet.

Der er også rettet op på udbetaling af tilskud til skovejerne. De sidste udbetalinger fra 2018 er nu faldet. Landbrugsstyrelsen forventer desuden, at anmodninger modtaget i 2019 bliver udbetalt i løbet af juli 2020.

Styrelsen har desuden lavet en omorganisering, så der mere direkte er dedikeret medarbejdere til opgaverne.