Lyt til artiklen:

Stigning i invasive arter i 2020

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Abonnementsartikel

Igen i 2020 har der været mange indberetninger af invasive arter i Miljøstyrelsens indberetningsportal. I alt er det blevet til 2099 indberetninger, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år. Indberetningerne fordeler sig på 905 planter, 576 pattedyr, 594 andre dyr og 24 fugle.

De mest indberettede invasive arter er mårhund, kæmpebjørneklo, plettet voldsnegl og japansk pileurt. Disse fire invasive arter står for størstedelen af det samlede antal indberetninger. Derudover er signalkrebs, dræbersnegl, mink, asiatisk gedehams, terrapin og hårfrugtet bjørneklo at finde i årets top ti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljøstyrelsen har oplevet en stor stigning i antallet af indberetninger siden 2016, hvor indberetningsportalen gik i luften. Indberetningerne er centrale i forhold til at opdage nye invasive arter og overvåge udviklingen af de invasive arter, der allerede har etableret sig i den danske natur.

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til uden menneskets hjælp, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.

I midten af december 2020 lukkede Miljøstyrelsens indberetningsportal for invasive arter og overgik til et nyt indberetningssystem. Du kan fremover indberette observationer af de invasive arter, herunder signalkrebs, japansk pileurt og vaskebjørn på arter.dk.

Det har hele tiden været planen, at Arter skulle overtage efter Miljøstyrelsens indberetningsportal for invasive arter.

Miljøstyrelsen vil fortsat følge med i indberetninger af invasive arter på Arter, og holde øje med nye invasive arter, der tidligere ikke er set i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis du observerer invasive arter i den danske natur, så kan du indberette det her.

Er du interesseret i at vide mere om invasive arter, så læs mere på miljøstyrelsens hjemmeside her.