Lyt til artiklen:

Ny guide til Margueritruten

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Abonnementsartikel

En ny digital guide gør det nu nemmere at tage afsted for at opleve al den natur, som "Danmarks flotteste omvej" ifølge Naturstyrelsen byder på. Nemlig Margueritruten - en landevej på 4.218 kilometer, der forbinder de fleste af landets prægtige landskaber.

Det oplyser Naturstyrelsen i en meddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den nye guide er det muligt at nærlæse, hvilke naturområder såvel som seværdigheder, der åbenbarer sig langt ruten alt efter landsdel.

Ligeledes giver den digitale guide også inspiration til både stop og afstikkere undervejs.

Overnatning under åben himmel

Den flere tusind kilometer lange rute er tænkt til bilister, men da ruten mange steder følger små og mindre befærdede veje, er store dele af den også velegnet for cyklister.

- Margueritruten er ikke den hurtigste vej fra A til B, men det helt rigtige valg, hvis du vil opleve landskabet i roligt tempo, siger naturvejleder hos Naturstyrelsen Jes Aagaard og fortsætter:

- Vi ved alle, at man snakker rigtig godt, når man sidder bag rattet, så læn dig tilbage og følg blomsterskiltene så længe, der er kaffe på termokanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er der mod på en længere tur, end hvad kaffen i termokanden rækker til, er det også muligt at finde overnatningssteder under åbenhimmel på udinaturen.dk, fortæller naturvejlederen.

Fra Vadehavet til Møns Klint

Margueritruten blev indviet af Dronning Margrethe for mere end 30 år siden og går igennem nogle af Danmarks største naturattraktioner, herunder Rubjerg Knude, Råbjerg Mile, Vadehavet og Møns Klint.

Hertil følger også store naturområder i mindre områder såsom den gamle urørte sumpskov Draved Skov i Sønderjylland og fortidsmindeskoven Halskov Vænge på Falster.