Lyt til artiklen:

Haveredskaber til at hænge på væggen

00:00
Hastighed: ???x
03:58

Abonnementsartikel

Rigtig mange haveejere kæmper med pladsproblemer i haveskuret. Haveredskaber fylder i sagens natur en del, og pladsen bliver meget hurtigt optaget af især plæneklippere, kædesave og så videre.

Men nu kommer producenten Husqvarna med et forslag til løsning af pladsudfordringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye serie har fået navnet Aspire, og den består af en række 18V redskaber, der alle har det til fælles, at de kan hænges op på væggen.

Man kan enten hænge dem op enkeltvis på den medfølgende krog, eller man kan købe en bæreskinne, hvor der er plads til alle redskaberne.

Serien består af en robotplæneklipper, græstrimmer, stangsav, hækkeklipper, løvblæser og en foldbar plæneklipper.
Med andre ord, så er det en serie, der dækker de fleste behov i en mindre og middelstor parcelhave.

rich-media-2
Automower Aspire R4. Pressefoto.

Lille robot

Robotplæneklipperen, Automower Aspire R4, er beregnet til plæner på op til 400 kvadratmeter.

Som mange andre Automower robotter er den ideel til snævre passager, og den kører uden problemer i både frost og regnvejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Robotplæneklipperen kan selvfølgelig styres via appen Husqvarna Connect.

rich-media-4
Stangsaven Aspire P5-P4A. Pressefoto.

Fleksibel stangsav

Græstrimmeren, Aspire? T28-P4A, kommer med en kraftfuld motor, så den er i stand til at æde sig igennem det meste ´græs.

Den har dobbelt trimmerline og justerbart teleskopisk skaft. Og ikke mindst, så har den automatisk fremføring for at sikre den korrekte trimmerlinelængde, og endelig har den automatisk slukning, når den efterlades uden opsyn.

Stangsaven, Aspire P5-P4A, er en fleksibel lille sav, der enten kan holdes i hånden til opgaver på jorden, eller monteres på teleskopskaftet, så man er i stand til at beskære træer.

Ifølge Husqvarna er saven robust nok til at skære op til 75 mm brede grene, og den er udstyret med et softgrip-håndtag med en nem og værktøjsfri udskiftning af kæde og sværd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kæden er nemt at stramme med den medfølgende unbrakonøgle.

Hækkeklipper med opsamler

Aspire hækkeklipperen H50-P4A er udstyret med en praktisk aftagelig løvopsamler, der automatisk sørger for, at løse blade og kviste lander på jorden og ikke sidder fast i hækken.

Hækkeklipperen kommer med dobbeltvirkende skæreknive og et 50 centimeter langt skæredæk, der kan håndtere grene på op til 23 mm.

Er man typen, der ikke kan holde ud at se på visne blade på græsplænen eller i indkørslen, så kan man tilføje løvblæseren B8X-P4.

Blæseren har tre-trins justerbarehastighedsindstilling, så man kan arbejde i alt fra sarte blomsterbede til våde blade på græsplænen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
LC34-P4A. Pressefoto.

Klipning med motion

Sidst i serien er en af havens mest uundværlige redskaber, nemlig en ganske almindelig plæneklipper.

Der er tale om en letvægts-plæneklipper, model LC34-P4A, der især udmærker sig ved at være foldbar, så den selvfølgelig også kan hænge på væggen ved siden af de andre redskaber.

Plæneklipperen har en klippebredde på 34 centimeter. Klippehøjden har fire trin, der går fra 25 til 65 millimeter.

Den er udstyret med en 30 liter stor opsamlerpose, men man skal være forberedt på at få lidt motion under arbejdet, da den ikke har trækhjul og dermed skal skubbes med håndkraft.

Aspire-serien bruger naturligvis det samme 18V Power For All-batteri og -oplader, (fraset robotplæneklipperen), og det passer yderligere til 10 andre mærker, heriblandt Gardena og Bosch.
Batteriet kan fås i to forskellige størrelser.