Lyt til artiklen:

Varmepumpesalget i frit fald

00:00
Hastighed: ???x
02:13

Abonnementsartikel

Rekordstor vækst i antallet af solgte varmepumper er i år blevet afløst af et massivt fald i stedet.

Nu dokumenterer Energistyrelsens nye tal for første gang den tendens, som installatørerne har mærket gennem længere tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbered dig på at søge varmepumpetilskud

Se også:

Forbered dig på at søge varmepumpetilskud

I 2. kvartal af 2023 blev der solgt 33 procent færre vandbårne varmepumper sammenlignet med samme tid sidste år. Fra 9.835 til 6.586 anlæg.

- Det kommer ikke bag på os, men det ændrer ikke ved, at det er utrolig skidt nyt for hele den grønne omstilling af samfundet, hvor vi alle ønsker en mere bæredygtig fremtid med grønne opvarmningskilder, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, der organiserer el- og vvs-installatørerne blandt andet.

rich-media-3
.

Kan trække lange spor

Installatørerne har længe mærket den dalende efterspørgsel fra kunderne, hvor aftaler er blevet udskudt eller aflyst. En del af forklaringen bunder i udskydelsen af varmepumpepuljen, som skulle være åbnet i starten af året, men nu først bliver frigivet i midten af september.

Det har i stor stil fået kunderne til at skubbe planerne om at skifte deres varmekilde.

- De 250 millioner kroner i puljen vil naturligvis sætte gang i konverteringerne igen, men jeg kan godt være nervøs for, at opbremsningen i markedet også vil afspejle sig i det kommende kvartal, så vi endnu ikke har set bunden endnu, da det tager tid at vende skuden, når den først er gået i stå, siger Troels Blicher Danielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Varmepumpepuljen er blandt andet blevet udskudt på grund af kommunernes manglende indrapportering af fjernvarmeområder. En politisk aftale med klima, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i spidsen slog dog før sommerferien fast, at den manglende afklaring ikke må blokere for varmepumpepuljen og tilskud til nye varmepumper landet over.

Sidste år blev der solgt cirka 40.000 vandbårne anlæg, hvilket var omkring 67 procent mere end året forinden.