Brug sæd fra Blonde-tyre. Det er den korte anbefaling fra slagtekalve-producent Jens Ulrik Kamp, når mælkeproducenter spørger hvilke krydsningskalve, han helst vil have i løsdriftsstaldene i Vedersø mellem Ringkøbing og Ulfborg.
Han producerer årligt 650 slagtekalve og henter blandt andet småkalve hos tre økologiske mælkeproducenter. De har alle tre i det seneste halvandet år fulgt hans anbefaling om Blonde-sæd.
De økologiske mælkeproducenter har ikke kun fulgt hans anbefaling af Blonde, fordi de i modsætning til konventionelle kolleger ikke må bruge Blåkvæg til krydsningskalve. Afregningen fra slagteriet har også spillet ind.
- De foreløbige resultater er, at de har højere tilvækst. Dagligt cirka 100 gram mere end krydsninger med Blåkvæg, siger Jens Ulrik Kamp.
De første erfaringer
Han har produceret slagtekalve siden 1999 og fik de første erfaringer med Blonde-krydsninger, da han begyndte at bruge Blonde-tyre til sin egen blandede ammeko-besætning.
- Det var for at få noget mere længde på kalvene, som jeg ikke fik med hverken Blåkvæg eller Limousine. Høj tilvækst og slagteprocent er sammen med lavt foderforbrug det, der giver pengene lige nu. Og det vil det også være i fremtiden, siger Jens Ulrik Kamp.
Han har ingen problemer med Blonde-krydsningernes temperament, selvom de måske ikke er så snakkesaglige som for eksempel Blåkvægs-kalvene.
Og når han spørger mælkeproducenterne, om Blonde-krydsningerne er mere bøvlede end de renracede kalve, er svaret entydig:
- Det er det samme. De har ingen problemer med hverken kælvninger, drikkelyst eller livskraft. Jeg tror også, at håndteringen af kalvene betyder mere end race. Kvægbrugere gør det jo på hver deres måde, siger Jens Ulrik Kamp.
