Mængden af dødt træ i skovene har været helt i bund i et par hundrede år. Men nu er udviklingen vendt. Det skyldes især, at stadigt mere skov får lov til at stå urørt hen, og at man bevarer de såkaldte livstræer (se faktaboks). Og de kommende år kommer der endnu mere dødt træ i skoven. Det viser en ny undersøgelse, som Københavns Universitet har lavet for Naturstyrelsen.
Dødt træ nåede et lavpunkt i 1800-tallet på næsten nul, men er siden vokset til dagens niveau på i alt seks kubikmeter dødt træ for hver hektar skov. Om 100 år forventes tallet at være steget til 27 kubikmeter dødt træ per hektar i statsskovene. Det svarer til alt træet i fem store bøgetræer.
- For første gang kan vi nu sige, hvor hurtigt det går med at få mere dødt træ i skovene. Mængden af nyt dødt træ i skoven bygges kun langsomt op, for træerne bliver meget gamle, inden de dør. Sammen med vores øvrige indsatser for naturen betyder stigningen i dødt træ, at skovene år for år får en større rolle i forhold til at beskytte biodiversiteten i skovene, siger kontorchef i Naturstyrelsen, Mads Jensen, på Naturstyrelsens hjemmeside.
Rådne stille og roligt
Det er især i de seneste 20 år, at træer har fået lov til at rådne stille og roligt op i skoven. Det skyldes blandt andet, at private skovejere i denne periode fik tilskud til at lade skovarealer stå urørt hen, og der blev lavet områder med urørt skov i statsskovene.
Statsskovenes praksis med at efterlade livstræer til naturlig død har også bidraget til, at mængden af dødt træ i skoven stiger. Og når storme raser, har Naturstyrelsen de senere år ladet mange store træer ligge på skovbunden til gavn for naturen.
Livstræer
De vigtigste træer i statens skove skal udpeges, så de kan få et langt, fredeligt liv og ikke blive fældet. Det er essensen af pilotprojektet "Livstræer", som miljøminister Kirsten Brosbøl har sat i gang på Naturstyrelsens arealer i Rold Skov i Nordjylland. Her skal de 1.000 vigtigste træer i skoven markeres og registreres, så de ikke bliver fældet, men får lov at stå til gavn for biodiversiteten i skoven. Både mens de lever, og når de engang dør af ælde. En lang række af de mest truede dyre- og plantearter lever netop i døde stammer og grene.
Kilde: Naturstyrelsen
