Abonnementsartikel

Stiga Park Pro har i den seneste udgave fået flere kræfter og har nu en maksimal hastighed på 14 kilometer i timen, hvilket er 40 procent mere end de tidligere generationer.

En anden ny funktion er hydrauliksystemet, der øger den totale ydeevne med 30 procent, og som gør det muligt at kontrollere de frontmonterede redskaber fra førersædet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den ægte Stiga knækstyring betyder, at Park Pro er nemme at styre. Bagenden vil altid følge de samme spor som forhjulene. Denne bevægelighed går hånd i hånd med maskinens robusthed, da den centrale del af styrerammen er øget med 20 procent.

Komfort i højsædet

Knækstyring er en af mange løsninger, som Stiga har introduceret for at simplificere arbejdet. Den nye, hydrauliske ProDrive servostyring og den hydrostatiske transmission sikrer en god kørekontrol - selv ved lange arbejdssessioner.

Det nye, ergonomiske sæde, som kan justeres efter brugeren, er ifølge producenten et must, når man anvender maskinen i mange timer i træk.

Desuden holder det nye, intuitive LED-display hele tiden føreren informeret om plæneklipperens ydeevne, og om den fungerer optimalt ved alle temperaturer og vejrforhold.

Alsidig maskine

Det frontmonterede klippeaggregat giver en god synlighed og fuld kontrol over klippeområdet. Pivothjulene sikrer, at græsset bliver klippet jævnt. Det er desuden nemt at vippe klippeaggregatet op for at rengøre det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Park Pro er kompatibelt med en lang række ekstra redskaber så som fejemaskine, sneblad, sneslynge og X-blad (Park Pro 740 IOX). jf