Der er mange faktorer, der tilsammen kan gøre livet surt for græsset. Alder er en af dem. En gammel græsplæne vil efterhånden danne en tæt, sammenfiltret måtte af kompakte rødder. Den tætte rodmåtte lukker ikke kun for luft til rødderne, men gør det også vanskeligt for vand og næring at trænge ned i jorden.
Desuden er der risiko for, at der står vand på græsplænen efter de kraftige regnskyl, der bliver mere og mere almindelige.
Bedre bliver det ikke, hvis blade og småkviste fra omgivende træer og buske får lov til at ligge på plænen sammen med vissent græsafklip. Blade nedbrydes kun meget langsomt og vil være med til at lukke af for græsrødderne.
Træer og buske
Helt galt kan det gå, når træer og buske omkring plænen får lov til at vokse sig så store og tætte, at de efterhånden skygger græsset ihjel. Så overtager ukrudtet, mange steder især bellis, og mosset breder sig.
Løsningen på plænens problemer er ifølge Stihl/Viking en plænelufter - også kaldet vertikalskærer.
Vikings plæneluftere er konstrueret enten til strømdrift for den mindre have eller til benzindrift med kraftig Kohlermotor til store arealer. El-modellen, LE 540, har desuden vundet diverse tests.
Dybdegående arbejde
Plænelufterne fra Viking er udstyret med syv dobbeltknive, der fjerner mos, dødt græs, blade og gammelt græsafklip. Samtidig åbnes rodmåtten, så vand og næringsstoffer igen kan trænge ned til rødderne.
Opsamleren, der fåes som ekstraudstyr, rummer 50 liter, og gør det nemt at fjerne det opsamlede materiale.
Arbejdsdybden kan indstilles i seks trin op til 25 millimeter, så man kan vælge kun at fjerne mos og organisk overflademateriale, mens rodnettet lades helt være i fred. Det er en fordel, hvis græsplænen er ung og rodnettet forsat er relativt åbent. Indstillingen sker med et drejegreb, der er anbragt på styret.
Bearbejdning af græsplænen med plænelufter/vertikalskærer udføres bedst i foråret, men kan foretages frem til engang i september. Det vigtigste er, at jorden er blevet så varm, at græsset er i god vækst.
Jorden og plænen skal desuden være tør, og bearbejdes først på den ene led, derefter på den anden.
Hvis plænen er i en dårlig forfatning med meget mos, ukrudt og døde græspartier, vil der være mange bare pletter i plænen efter behandlingen med plænelufteren. For at undgå, at ukrudtet rykker ind, skal de bare pletter eftersås hurtigst muligt, når overfladen er jævnet ud. Det gør man med en god topdressing.
Plantejord og filtergrus
Topdressingen laver man af lige dele plantejord og filtergrus. Brug enten god, ukrudtsfri kompostjord eller køb plantejord i et byggemarked eller et plantecenter. Gruset skal være relativt fint, for eksempel kornstørrelse 2-6 mm.
Undgå grus med et "0" i kornstørrelsen, for eksempel 0-4 millimeter. Nullet betyder, at der er ler i blandingen, og det vil igen lukke af ned til rodnettet. Så er man jo lige vidt.
Når topdressingen er lagt ud, spredes græsfrøene og rives let ned i overfladen med mild hånd. Er der behov for at vande, skal det ske meget forsigtigt, indtil de spæde spirer har fået fat. Ellers risikerer man at skylle græsfrøene af, så de lægger sig i striber eller i kanten af det nysåede område.
Lad det nye græs få fred for plæneklipperen, indtil det er kommet i god vækst og græsset er blevet godt langt. Klip derefter ned i omkring fem centimeters højde, så der stadig er bladareal nok til, at det nye græs fortsat kan vokse og sætte nye skud.
