Abonnementsartikel

Den 75 år gamle bygning 13 på Bispebjerg Hospital er i gang med at blive revet ned for at gøre plads til nyt hospitalsbyggeri. 140.000 mursten bliver genbrugt og får nyt liv i en skoleudvidelse i Vanløse.

- Vores entreprenør har lavet en aftale med Københavns Kommune, der står bag skoleudvidelsen i Vanløse. Byggeriet har brug for i alt 140.000 sten, og dem kan vi levere fra vores nedrivning frem for at skulle køre dem til bortskaffelse. Så sparer vi penge og skåner samtidig miljøet, siger projektleder Hans Møller fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Murstenene pilles fra hinanden, sorteres og sendes til et firma i Hedehusene, der er specialiseret i at rense mursten til genbrug. Herefter bliver de bygget ind i den nye facade på skolen, og så kan de måske leve videre i mindst 75 år mere.