Abonnementsartikel

Store glas-skydevinduer fra gulv til loft kan skabe en flot oplevelse af boligen. Dels med imponerende lysindfald i mange af døgnets timer, dels når vinduerne skydes til side og åbner opholdsrummene mod have og terrasse.

Nu kommer en ny mulighed for at opnå denne lyseffekt. Der er tale om produktet Cero, der er en tysk kvalitetsløsning fra Solarlux, hvor konstruktionen gør det muligt at få glasflader i op til 6 meters højde og 4 meters bredde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisvindende design

Ceros design har skabt stor opmærksomhed - senest ved at vinde prisen iF Gold Award, blandt andet i selskab med stilsikre virksomheder som Apple, Audi, BMW og Samsung. Ved den årlige designbegivenhed var det især Ceros glas-skydevinduernes slanke rammer og "usynlige" køreskinner i hærdet stål, som blev fremhævet.

- Glas, lys og åbenhed er de klare tendenser inden for arkitektur og boligindretning, fortæller Anders Heide fra Lito Byg A/S, der repræsenterer Solarlux i Danmark.

- Og med Cero får arkitekter, rådgivere og håndværkere en ny mulighed, der opfylder markedets højeste kvalitetskrav. Både på energieffektivitet og den sikkerhed mod indbrud, der er lige så vigtig for et trygt valg.

Energieffektiv og testet mod indbrud

Udviklingen af nye teknologier betyder, at store glasflader nu isolerer ekstremt godt. Cero matcher dette med 3 lag glas og en U-værdi på 0,8 for hele konstruktionen.

Sikkerhed mod indbrud for denne vinduestype testes på flere niveauer, og her er Cero RC3-certificeret (Resistance Class 3), som er det højeste for store glas-skydevinduer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Testen omfattede dels et 20 minutter langt forsøg på indbrud med et 60 centimeter brækjern, hvor det ikke lykkedes at løfte glas-skydevinduerne ud af køreskinnerne. Dels et forgæves forsøg på at hive skydevinduerne fra hinanden med et træk på 600 kg.

- Det har stor betydning, at man er tryg i sin bolig, understreger Anders Heide.

- Og ingen andre glas-skydevinduer i denne størrelse garanterer samme grad af beskyttelse.