Hesteejere er ofte i tvivl om, hvor længe hestene kan fortsætte med at være på græs i sensommeren og efteråret? Få svaret her.

Flere hesteejere spørger sig selv, hvor længe hestene kan fortsætte med at være på græs i sensommeren og efteråret? Hvornår bliver græsset simpelthen for næringsfattigt til, at hestene kan klare sig på det?

Græsfolde bliver næringsfattige på forskellige tidspunkter afhængigt af plantesammensætningen, sommervejret, og hvor nedbidt folden er blevet. Det er altså umuligt at give et entydigt svar på, hvornår man skal begynde at give supplerende foder. Hvis efteråret er meget mildt, kan græsset fortsætte med at vokse, selvom det ikke er i samme udstrækning som om sommeren.

Næring i græsset

Omstændigheder som nedbør, solskinstimer og græssorter er bestemmende for, hvor længe græsset kan fungere som primær foderkilde. Et studie*, der undersøgte næringsværdien fra oktober til februar på eng- og skovarealer, målte et forhold mellem fordøjeligt råprotein og energi, der modsvarer behovet hos de mest krævende heste.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er dog vigtigt at understrege, at selvom næringsværdien måske er tilstrækkelig i efteråret og vinteren, så er tiden, hesten går på fold, og mængden af græs normalt for lille til, at hesten kan nå at få dækket sit energibehov igennem græsset. Derfor vil den som minimum ofte have behov for supplerende grovfoder, når vi er omkring oktober.

Hestens huld er også bestemmende for, hvornår den har behov for foder ved siden af græsset. Hvis den er lidt for tyk, har den godt af at få forbrændt lidt ekstra fedt og har ikke nødvendigvis brug for ekstra foder, før den har tabt sig. Husk dog at supplere med mineraler, så hesten er dækket ind på det.

Vær desuden opmærksom på, at når græsset bliver for trist, kan hestene begynde at spise de planter og buske, de ellers undgår, og det kan give årsag til allergiske reaktioner og forfangenhed. Det er derfor ret almindeligt, at heste rammes af forfangenhed om efteråret.

Flere heste kræver et større areal

Hvor længe hestene kan være på græs afhænger også af, hvor stort arealet er. Heste træder meget jord op, og jo flere heste der er på en fold, jo mere vil græsset blive udfordret.

Heste der ikke er i træning kan gå ude hele året, forudsat at de har adgang til et læskur, et tørt soveområde, foder og vand. En hest, der er i regelmæssig træning og dermed sveder mere, kan også godt gå ude hele året, men det kræver, at den tørrer helt efter arbejdet, før den lukkes ud - er den klippet, skal den have et godt varmt dækken på.

rich-media-1
Ponyer tygger deres mad mere grundigt end varmblodsheste, og de kan derfor bedre udnytte næringen. Foto: Colourbox.

Lær din hest at kende

Har man ikke så store arealer, at hestene kan vandre frit over flere kvadratkilometer, skal hestene have ekstra foder ved siden af græsset i efteråret og vinteren. Heste der går ude hele året kræver mere grovfoder end der heste, der står inde. Hårdtarbejdende heste behøver også en form for kraftfoder ved siden af.

Som hesteejer skal du lære at bedømme, hvordan hesten føles og opfører sig. En tyk pels kan få hesten til at se tykkere ud, end den egentlig er. Derfor er det vigtigt regelmæssigt at mærke på ribbenene for at vurdere huldet på hesten. Ribbenene skal kunne mærkes under et tyndt lag af underhudsfedt, men ikke kunne ses.

Se på krydset, om det er rundt og veludfyldt eller muskelfattigt og kantet. Er pelsen blank eller mat og pjusket? Virker hesten livlig eller træt og apatisk? Hvis hesten ikke får nok foder, begynder den at gnave i træ eller prøver at stikke hovedet ud under hegnet for at finde græs.

Ponyer tygger deres mad mere grundigt end varmblodsheste, og de kan derfor bedre udnytte næringen - selv på græsfattige folde. På den anden side har de så tyk en vinterpels, at det kan være svært at afgøre deres foderstand med det blotte øje. Det er derfor vigtigt ofte at kontrollere dens huld med hånden.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Agria Dyreforsikring.

*Kvaliteten af efterårs- og vintergræsning ved løsdriftshestehold, prof. Anna Jansson, SLU.

Kilde: "Hästveterinären - 200 frågor och svar om hästars hälsa och sjukdom" af Charlie Lindberg og Ingrid Andersson.