EU har i alt givet 40 mio. euro til 600 brintbusser, hvoraf 1/3 kommer danskerne til glæde.

Med 100 mio. kr. til brintbusser får Danmark et betydeligt bidrag til den grønne omstilling af transportsektoren. Med busserne følger brinttankstationer, som det danske firma NEL's H2Station-fabrik i Herning skal levere. Ikke bare i Danmark men til alle projektets 600 brintbusser i hhv. Storbritannien, Letland og Danmark.

- Det er meget positivt, at EU har valgt at give et kontant tilskud til udrulning af brintbusser. Og det er endnu en fjer i hatten, at en dansk virksomhed skal levere de tankstationer, der kan fylde busserne med brint. Det er grøn omstilling og danske arbejdspladser på én gang. Og vi får fuld valuta for de tilskud vi over årene har givet til forskning og udvikling af brint gennem EUDP-programmet. siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt

Turbo på teknologien

Med tilskuddet fra EU kan man sætte yderligere turbo på teknologiudviklingen så brintteknologien hurtigere bliver konkurrencedygtig over for traditionelle teknologier baseret på fossile brændstoffer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce