DH Tools importerer zero-turn maskiner på batteri med op til en hel arbejdsdag i driftstid.

I disse dage leder stort set alle virksomheder efter en måde at gøre arbejdet grønnere og mere miljørigtigt. Det gælder naturligvis også den grønne branche, som er i fuld gang med at forvandle sig til at være endnu grønnere end normalt. Det har de taget til efterretning i DH Tools. Da firmaet blev stiftet for et par år siden, lød strategien på at bringe det gode grønne budskab til det professionelle segment.

- Vi har de sidste par år erfaret os, at der er ønsker fra kommunernes side om at tænke mere grønt og dermed bruge batteridrevet værktøj i større omfang end de gør nu. Der har dog været en tendens til at være lidt tilbageholden på netop dette område, da mange mener, at batteriværktøj typisk ikke kan efterleve den styrke og ydeevne, som vi kender fra benzinprodukter. Da vi følger udviklingen nøje og er fokuseret på selv at have en grøn profil, er vi konstant på udkig efter grønne alternativer til eksisterende benzin-redskaber. Især blandt professionelle brugere, som dagligt benytter maskinerne, siger salgskonsulent Casper Birlie, DH Tools.

Kan arbejde en hel dag

DH Tools er en del af DH Muld, der igennem mere end 40 år har arbejdet med professionel græspleje, anlæg af kunstbaner, vertidræning, vedligeholdelse af sportsanlæg og grønne områder med mere. Nu har firmaet kastet sit kærlige blik på den amerikanske producent Mean Green, der laver zero-turn maskiner på batteri med op til en hel arbejdsdag i driftstid.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi oplever, at markedet bevæger sig over på det grønne, især blandt landets kommuner. Flere steder er det gået hen og blevet et krav at vælge det mest miljørigtige værktøj. Mean Green Zero Turns er en nyhed, som vi og vores kunder ser en lys fremtid for, siger Casper Birlie.

DH Tools og HaFog har fornyeligt indgået et samarbejde og er blevet Danmarks hovedimportører af disse innovative græsklippere.

- Det glæder os derfor at følge den miljøfokuserede udvikling, der især nu bryder frem fra visse producenter. DH Tools er i den forbindelse aktiv på messer og har ydermere besøgt de fleste af landets kommuner/materielgårde og fremvist vores el-drevne værktøj for de professionelle brugere. Vi værdsætter miljøet og har intentioner om at dele vores ideologier med alle der vil lytte, siger salgskonsulenten.