Det er afgørende, at man anvender det korrekte antal sporfilmsdosimetre, hvis man vil kende radonniveauet i sin bolig. Foto: Torben Valdbjørn Rasmussen
Antallet af målere er afgørende for, om målingen kan bruges til at sige noget om radonniveauet i boligen. Målingerne har til hensigt at give en gennemsnitsværdi for den samlede radonpåvirkning beboerne i en bolig bliver udsat for. Det er gennemsnittet man ser på, i forhold til risikoen for udvikling af lungekræft.
- Hvis man anvender for få målere, får man ganske vist en måling af radonniveauet i de rum, hvor målingen er foretaget, men den siger ikke nødvendigvis noget om den radonpåvirkning, man som beboer bliver udsat for i sin bolig. Boligejerne snyder derfor sig selv ved at spare på antallet af målere, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København.
Torben Valdbjørn Rasmussen har sammenholdt godt 13.000 boligejeres bestilling af radonmålere på www.radonfrithjem.dk med BBR-oplysninger om antallet af opholdsrum og etager i de enkelte boliger. Resultatet viser, at 70 procent har anvendt for få målere, og der er derfor en risiko for, at målingerne ikke er retvisende.
Misvisende resultater
Mange af de boligejere, der har brugt for få målere, har ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen fået et resultat, der viser, at radonniveauet er højere i deres bolig end i de boliger, hvor der er målt med det korrekte antal målere.
Årsagen til det højere målte radonniveau hos mange af boligejerne med for få målere kan ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen formentlig findes i, at boligejerne har valgt at sætte målere op i de opholdsrum, hvor de forventer, at radonniveauet er højest. Opholdsrum er defineret som rum, hvor man opholder sig i mere end 4 timer, fx soveværelse, køkken-alrum, stue, børneværelse mv. Hvis målingen viser et radonniveau over myndighedernes fastsatte grænse, kan det forkerte antal målere blive en dyr affære i form af unødige udgifter til radonsænkende tiltag.
