Abonnementsartikel

Selvom store dele af Danmark lige nu er lukket ned for at begrænse udbredelsen af coronasmitte, er naturen stadig åben.

I de statslige naturområder er der oven i købet åbent hele døgnet rundt, så der er rig mulighed for at tage bilen, cyklen eller benene ud for at nyde den friske luft i skoven, langs kysten og i det åbne land.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Naturstyrelsen forvalter nogle af de største og mest besøgte naturperler i Danmark, men der er heldigvis god plads til alle derude. Vi kan sagtens nyde foråret udenfor, samtidigt med at vi passer på hinanden. Her skal vi bare huske at holde sammen ved at holde afstand til andre. fire ud af fem danskere har under fem km til et statsligt naturområde, så det er nemt at komme til for mange, siger Mads Jensen, kontorchef i Naturstyrelsen.

Uanset om man trænger til en rask gåtur efter en lang arbejdsdag inden døre, eller ungerne skal aktiveres, er der hjælp at hente. Naturstyrelsen har her samlet en række ideer og gode råd til ture ud i naturen for både børn og voksne:

Tips til aktiviteter:

Lær om naturen, mens I bruger den. Naturen kan endda være en del af børnenes undervisning - tag f.eks. en blomster- eller fuglebog med, eller brug en app. Find eksempelvis ti træer, ti buske eller ti fugle.

Find masser af andre årstidsbestemte aktiviteter for skolebørn i naturen på skoven-i.skolen.dk

Gå ombord i Naturstyrelsens katalog af over 150 naturguider, der dækker statens mange naturperler fra Bornholm til Vendsyssel: Se alle naturguider

Artiklen fortsætter efter annoncen

Find vandreruter, lejrpladser, bålhytter osv. i både statslige naturområder og andre offentlige og private naturområder på udinaturen.dk

Er du i tvivl om, hvor det nærmeste statslige naturområde ligger? Se kort over alle de statslige naturområder

Værd at huske:

Følg altid myndighedernes anbefalinger til færdsel i det offentlige rum på www.coronasmitte.dk

Hold afstand til skovens andre gæster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Husk at tage dit skrald med hjem. Vi er i øjeblikket ikke så mange til at tømme skraldespandene ved p-pladser, lejrpladser og stier.