Abonnementsartikel

LW1944 er en helt unik serie luftfotos af Danmark set fra oven i 1944. Billederne er optaget af det tyske Luftwaffe under krigen, og der er formentlig tale om den første fuldstændige fotografering af landet.

Endnu er alle kort ikke tilvejebragt, men i dag kan man allerede se omkring 75 procent af rigets områder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det var ikke kun for dansk område, der blev produceret landsdækkende fotokort. Det skete over en stor del af det besatte Europa. En sådan serieproduktion har krævet omfattende ressourcer, og SOBIA havde således i november 1944 afdelinger i syv tyske byer og i alt 309 personer ansat i produktionen.

Fotokort består af flere fotos som er klippet og limet sammen til et stort fotokort for at dække et større område. LW1944 er alderen i betragtning, rigtigt godt håndværk. Fotos er sirligt opklippet fx langs åløb eller veje og derefter sammensat til større fotokort. Fotokort blev sat ind i kortrammer og forsynet med navne og strategiske oplysninger samt længde- og breddegrader og referencenet.

Papirfotos forgår, så derfor har Det Kongelige Bibliotek scannet de gamle fotokort fra 1944 for at bevare dem for eftertiden. JO Informatik ApS har derefter stedfæstet alle fotokort og har udviklet softwareløsningen til visning af fotokort som en samlet mosaik.

De originale fotos findes på Det Kongelige Bibliotek.

Klik ind på flyfotoarkivet og find din hjemegn.