Lyt til artiklen:

Fremtidens fødevarer dyrkes på hylder i en container

00:00
Hastighed: ???x
04:33

Abonnementsartikel

Flere og flere brancher får øjnene op for mere bæredygtig produktion - blandt andet af fødevarer, og et konkret eksempel kan man lige nu finde i en container på Amager.

Her dyrker pionervirksomheden WeDoPlants grøntsager til danske forbrugere efter principperne i vertikalt landbrug: Dyrkning foregår indendørs, på lange hylder stablet i højden, uden jord, med intet eller minimalt forbrug af sprøjtemidler og ved LED-lys, der bruger meget lidt strøm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet er, at man på langt sigt kan producere mindst lige så meget på et mindre areal som på markerne i et konventionelt landbrug. Der bruges mindre vand, produktionen er ikke afhængig af vejret, og CO?-belastningen reduceres, fordi fødevarerne uden problemer kan dyrkes i nærheden af aftagerne.

Containeranlæg på Amager

Det hele foregår i containeranlægget på Amager, der er opstillet ved siden af mad- og restaurantkæden Cofoco Food, som i foråret blev medejer af WeDoPlants. Her dyrkes mikrogrønt, helt spæde planter af blandt andet salat og kål, som kan høstes efter blot syv dage. WeDoPlants dyrker også krydderurter og tomater, og produkterne aftages primært af Cofoco Food.

- Anlægget er en 100 procent bæredygtig containerløsning. Vi får mere ud, end vi propper ind i det - det er ægte økologi. Blandt andet dyrker vi thailandsk basilikum, og det betyder, at vores kunde slipper for at flyve 200 kilo hjem fra Asien hver måned, siger direktør Jakob Gjerullf, stifter og ejer af WeDoPlants.

Han er en af pionererne inden for vertikalt landbrug i Danmark og er på en stor opgave med at ændre produktionen af fødevarer og forbrugernes vaner i en mere bæredygtig retning.

- Det afgørende er give vertikalt landbrug en kommerciel styrke, så branchen kan få fodfæste og komme i gang med afsætning, siger Jakob Gjerullf.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Der kan høstes hver syvende dag i WeDoPlants-containeren, hvor der produceres mikrogrønt - spæde planter af kål og salat. Pressefoto: WeDoPlants.

Stærkere forretning

I 2019 deltog han i strukturfondsprojektet SmartEnergy2Market ved Green Tech Center i Vejle. Centrets panel af eksperter og konsulenter hjalp med at skabe en forretningsmodel og udvikle en business case, der kunne tiltrække investorer. Operationen var succesfuld - i foråret blev Cofoco Food medejer af WeDoPlants, og flere investorer er siden kommet til.

- Havde det ikke for EU-projektet i Green Tech Center, var vi aldrig kommet i gang. Vi kunne ikke have købt den tankekraft selv og igangsat den proces, vi gennemgik, siger Jakob Gjerullf.

Han forklarer:

- Vi fik en trimmet og køreklar forretningsplan, og vi fik sparring på de tekniske løsninger. Vi går jo rundt og teoretiserer omkring alting, og det var især enormt givende at blive presset af eksperter i forretningsudvikling. Efter forløbet i SmartEnergy2Market har det været nemt at gå videre til potentielle investorer med et helstøbt projekt.

WeDoPlants arbejder også med en langtidsplan for udviklingen af vertikalt landbrug i Danmark. Der bliver tale om et storskalaanlæg med produktion under jorden, og virksomheden har allerede købt en velegnet grund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Containeren på Amager er et "proof-of-concept-"anlæg, hvor vi har bevist, at vertikalt landbrug hænger sammen - både kommercielt og målt på bæredygtighed. Vores langtidsplan er at vise, hvordan fødevareproduktion kan integreres i nærmiljøet på en bæredygtig og skånsom måde, siger Jakob Gjerulff og understreger, at der er tale om en langtidsplan.

Green Tech Center i Vejle er et center for grøn innovation, hvor dedikerede grønne virksomheder, myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner finder sammen i netværk, skaber innovation og samarbejder om udvikling og markedsføring af nye produkter og koncepter.

Stort eksportpotentiale

I projektet SmartEnergy2Market er målet at udvikle 14 systemløsninger inden for energi- og greentech-området, fordi området har stort eksportpotentiale.

- Målet med projektet er at skabe vækst og øget eksport blandt energiteknologi-virksomheder ved at udvikle systemløsninger i tæt dialog med kunderne. Det er ikke nok med enkeltteknologier - udlandet ønsker systemløsninger, siger COO Dorthe Bramsen Clausen fra Green Tech Center.

EU-projektet har foreløbig søsat fem systemløsninger, og når projektet slutter i 2021, ventes yderligere ni løsninger at være sat i søen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Temperaturen er helt stabil, og der er kunstigt lys i containeren, der rummer WeDoPlants' testanlæg. Pressefoto: WeDoPlants

Der kan høstes hver syvende dag i WeDoPlants-containeren, hvor der produceres mikrogrønt - spæde planter af kål og salat. Pressefoto: WeDoPlants.