Lyt til artiklen:

Mosaikhjørnet finder ny butikschef i egne rækker

00:00
Hastighed: ???x
02:23

Abonnementsartikel

Mosaikhjørnet, der har mere end 58 års erfaring inden for flisebranchen, kender om nogen vigtigheden af at give en professionel og kompetent rådgivning, for at kunderne kan få de helt rigtige fliser.

Derfor ansætter flise- og klinkevirksomheden nu den erfarne Kjeld Varny Kure, 61 år, som ny butikschef i Brønshøj-afdelingen, da den tidligere butikschef, Flemming Videcrantz, er gået på pension.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Når man køber fliser og klinker er det vigtigt at få en kyndig rådgivning - uanset om man er håndværker eller boligejer. Og det er her, at Kjeld kommer til at spille en central rolle. Kjeld er nemlig ikke et nyt ansigt hos Mosaikhjørnet, men har de sidste fem år været salgsrådgiver i vores showroom i Glostrup. Det betyder, at han har et indgående kendskab til vores produkter og et tæt samarbejde med mange af vores kunder, siger Mosaikhjørnets direktør, Tanja Foged.

Foruden Kjelds baggrund hos Mosaikhjørnet har han også over 40 års erfaring med fliser og klinker fra andre stillinger. Han har blandt andet været udstillingsansvarlig for fliser og klinker hos Bygma og været konsulent hos Stark, hvor han havde ansvar for logistik og indkøb af fliser, bad og møbler.

Derudover har Kjeld også mange års erfaring som leder og butikschef hos blandt andre XL-Byg CF-Petersen & Søn, Stark og Banio Sanitetseksperten i Valby.

- Med Kjelds kompetencefelt og mangeårige erfaring som både chef og rådgivende konsulent er han det perfekte match til afdelingen i Brønshøj - ligesom han har store ambitioner for fremtiden. Han er vant til at lede medarbejdere, rådgive både private kunder og håndværkere, og han vil med garanti være med til at skabe de bedste rammer for Brønshøj-afdelingen, fortæller Tanja Foged.

Kjeld kommer til at få ansvaret for den daglige drift i butikken, og han kommer derfor til at beskæftige sig med salg, rådgivning af kunder, personaleledelse og indkøb. Han vil desuden være med til at arrangere håndværker-events og kundeaftner samt afholde temaundervisning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg glæder mig meget over at være en del af Mosaikhjørnet i Brønshøj, og jeg ser frem til at være med til at opretholde og videreudvikle afdelingen, således Mosaikhjørnet fortsat kan være kundernes specialist inden for fliser, klinker og mosaik, siger Kjeld Varny Kure, der privat bor i Solrød Strand.