Jagten på ærterne er gået ind

På forsøgsmarker nær Odder kommer lange rækker af ærter snart til at stå. Det er her, jagten på de perfekte danske ærtesorter begynder. En jagt på protein, der både kan blive til velsmagende plantekost, men også nedbringe afhængigheden af udenlandske sojabønner og bælgplanter.

Projektet realiseres med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Landbrugsstyrelsen.

- Vi vil skabe et bæredygtigt, dansk alternativ til at importere udenlandske bønner og proteiner, fordi vi ser et stort potentiale i markedet og samtidig har dygtige landmænd, der gerne vil være en del af udviklingen inden for plantekost, siger projektleder Mette Damborg Hansen fra landbrugets videns- og innovationshus SEGES.

Plantedrik og plantefars breder sig på supermarkedernes hylder, og globalt vokser markedet for alternativer til kød- og mejeriprodukter. I Danmark har markerne med ærter også vokseværk, og når ærter skal blive til ærtedrik og ærtefars, sætter det helt nye krav til afgrøderne.

Ærter nedbringer drivhusgasser

Ærterne skal blandt andet forbi et særligt belgisk laboratorium for at blive analyseret for næringsstoffer, aminosyrer og protein-indhold, men rejsen begynder på forsøgsmarker hos virksomheden Nordic Seed, der ser et stort potentiale i den grønne bælgfrugt.

- Det er langt fra ukompliceret at fremavle en ny dansk proteinkilde til plantekost, men det åbner nye muligheder både for landmænd, plantekost-producenter og forbrugere. Det kan være begyndelsen på en ny stor æra for ærterne, siger Kim Bonde Pedersen, adm. direktør i Nordic Seed.

Set fra et klimaperspektiv er den helt store fordel ved ærter, at de ikke har brug for at få tilført kvælstof, fordi planterne ved hjælp af kvælstoffikserende knoldbakterier suger det direkte fra luften. Det betyder i praksis, at udledningen af drivhusgasser falder med, hvad der svarer til 900 kg CO2 per hektar for hver mark med vårbyg eller vinterhvede, der bliver erstattet med ærter.