Lyt til artiklen:

Undgå vildtdrab under græshøsten

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Rålam, harekillinger og jordrugende fugle lever livet farligt, når skårlæggerne ruller over græsmarkerne.

Hvert år dør mange jordrugende fugle, rålam, harer og andre af agerlandets dyr på markerne, når græs og foderafgrøder skal høstes. Jo mere effektive landbrugets maskiner bliver, jo større bliver risikoen for, at dyrene kommer til skade eller dør i mødet med dem.

Det går særligt hårdt ud over rålammene, som i de to første leveuger bliver liggende og gemmer sig i græsset, når de er i fare. De venter på, at deres mødre skal hente dem, men det sker sjældent, mens maskinerne kører. Derfor går mange rålam tabt ved græsslæt fra maj til juli.

Ny guide til forebyggelse

Landbrugsstyrelsen har netop i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og SEGES udsendt en opdateret vejledning i at forebygge vildtdrab:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Landbrugsstyrelsen: Undgå at skade vildtet ved høst (2022)

Der findes i dag teknologiske muligheder for at afværge mødet mellem dyr og maskine. Det er for eksempel kameraer eller sensorer, der kan monteres på traktoren, og droner i kombination med varmefølsomme kameraer. De mere lavpraktiske metoder er dog ganske effektive og samtidig enkle og billige.

Enkle metoder til at beskytte dyrene

Skræmmemidler: Sæt skræmmemidler op dagen før høst. Det kan være stokke med påmonterede papirposer, flamingokasser eller bagepapir, som blafrer eller skramler selv ved svag vind. Sprøjt evt. papiret med hjortetaksolie, som holder rådyr væk.

Brug hund: Gå gennem marken med hund aftenen før høst. Den skræmmer ikke vildtet bort, men afsætter duftspor, som virker afskrækkende.

Køremønstre: Planlæg køremønsteret efter vildtet. Harer, fasaner og rålam er mobile, men vil nødigt krydse åbne og nyslåede arealer. Høst derfor sidst i siderne af marken, så dyrene får mulighed for at flygte væk gennem højt græs ud i for eksempel hegn eller til andre marker.