Sluger din fryser strøm? Sådan sparer du el og penge

Indrømmet; at vedligeholde fryseren står måske ikke øverst på listen over de mange opgaver, der trænger sig på i hverdagen. Men en fryser, der ikke fungerer optimalt, kan let blive en grådig strømsluger, som det er dyrt at overse - ikke mindst med de voldsomt høje elpriser, vi oplever i denne tid.

Den gode nyhed er dog, at det sjældent er svært at tackle de hængepartier, der oftest er årsag til, at en fryser bruger mere strøm, end nødvendigt.

Jo mere en fryser er rimet til, des mere koster den i el, så det kan i høj grad betale sig at afrime fryseren jævnligt. Foto: Unsplash.

Spar stort på at afrime

Hvis du har en nyere fryser, er den nok selvafrimende, men ellers kender du sikkert til problemet: Langsomt aflejres der rim på fryserens indre vægge. Og får rimlaget lov at vokse bare en smule, vil køleeffekten dale og elforbruget stige.

Selv et helt tyndt lag rim eller is i din fryser forringer dens køleevne, så fryseren skal bruge mere strøm for at holde de anbefalede -18 grader.

Ifølge Videncentret Bolius bevirker et lag på bare omkring 2 mm, at fryserens energiforbrug stiger med cirka 20 procent.

Eller sagt på en anden måde, så giver det en forringelse af effektiviteten, der svarer til, at din fryser bliver en hel energiklasse ringere.

Hvor ofte en fryser bør afrimes, kommer an på modellen, standen og alderen. Men som udgangspunkt kan det anbefales at afrime fryseren to-tre gange om året - og i øvrigt aldrig lade rimlaget blive over en halv centimeter tykt.

Ram den rette grad

Hvis din fryser ikke er udstyret med et termometer, er det ret beset rent gætværk, om temperaturen rammer de officielt anbefalede -18 °C. Men det er vigtigt at være præcis med kuldegraderne.

For er fryseren koldere end anbefalet, koster det på din elregning. Elforbruget stiger med 2-5 procent for hver eneste grad, at du sænker temperaturen i fryseren under de nødvendige -18 °C.

Omvendt må temperaturen heller ikke være højere, da det kan gå ud over både madens holdbarhed og fødevaresikkerheden. Så det kan svare sig at købe et egnet termometer til din fryser, hvis den ikke har et indbygget, og sådan ét fås fra 20-30 kroner og op efter.

Du kan teste, om fryserens dør er tæt ved at sætte en lap papir i klemme som her. Hvis papiret let kan trækkes ud, eller ligefrem selv falder ud, er døren ikke tæt. Foto: Lise T. Montana.

Tjek, om den er tæt

Endelig er det en god idé jævnligt at tjekke fryserens tætningslister, der sørger for, at døren slutter tæt. De kan med tiden blive defekte, og det vil i så fald betyde, at fryseren skal på overarbejde og bruge ekstra strøm for at holde temperaturen.

Det er en god idé jævnligt at tjekke fryserens tætningslister, der sørger for, at døren slutter tæt.

Hvis døren giver lidt modstand, når du åbner den, og lukkes med et lille sug, er den tegn på, at den er tæt.

Tit er det muligt selv at skifte defekte tætningslister, men prisen og opgavens sværhedsgrad kan variere en del fra model til model. Så i nogle tilfælde er det måske værd at overveje, om det bedre kan betale sig på sigt at udskifte en gammel, træt fryser med en nyere, mere energirigtig model.

Kilder: Energistyrelsen, Videncentret Bolius og SEAS-NVE.