Lyt til artiklen:

Derfor bør du passe og pleje haven nu

00:00
Hastighed: ???x
03:20

Abonnementsartikel

Når dagene bliver kortere og mørkere, er havearbejde nok ikke det første du tænker på. Men det burde du.

For efteråret er den årstid, du skal beskære træer og bærbuske, og så er det også den bedste tid til at anlægge græsplæne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det fortæller Allan Jørholm, der er haveekspert og anlægsgartner hos Landskabt Have. Læs her, hvad du skal ordne i haven i efteråret.

1. Udnyt de gunstige græsforhold

Efteråret er slet ikke en dårlig måned at starte havearbejdet. Den ofte våde sæson gør, at der er gunstige forhold for græs og planter.

Derfor er september og oktober gode måneder at anlægge sin græsplæne, da regn og sollys danner en god grobund for en fin plæne. Dog suger grus og græs vand til sig, så kan være tungere og mere beskidt arbejde end normalt.

2. Gør klar til foråret i efteråret

I efteråret er jorden fugtig, som gør, at planterne har gode forhold til at slå nye rødder i modsætning til sommerens tørre vejr. Derfor er det også det bedste tidspunkt at få plantet nye løvfældende træer og buske.

Planteskolerne har mange højkvalitetsplanter, som med fordel kan plantes nu mens de er i dvale, så deres skud ikke bliver ødelagt af frosten. Et godt råd er at lave et lille hul i jorden og lægge løg ned uden at grave dem ned - så står de klar til foråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

3. Læhegn og bålplads

Selvom dagene bliver kortere og mørkere, så kan man sagtens nyde sin have lidt endnu. Det kan man gøre ved at etablere forskellige små områder i haven, hvor man ved brug af læhegn, buske eller lignende kan skabe læ for vinden og ly for regnen.

Det er også nemt at lave bålplads med sten og træ, så man kan varme sig i aftentimerne.

4. Slip for ukrudt i indkørslen

Hvis du har fået anlagt en ny indkørsel eller belægning, så investér tid til at få fejet fugerne til med for eksempel sand.

Jo mere fyld, der er i fugerne, jo sværere bliver det for ukrudt at trænge op. Hvis først ukrudten slår rødder i en etableret indkørsel, så er det svært at få bugt med igen.

Derfor er det et must at få fyldt fugerne til - så sparer du god tid på ukrudtarbejdet på den anden side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

5. Klip din hæk

Det lyder måske forkert. Men det er en god investering at nippe lidt til hækkespidsen med havesaksen løbende, for så deler spidsen sig i to. Det betyder, at du får en tættere hæk på sigt. På den måde kan du få en større og mere fyldig hæk.

6. Plant vildt

Pas på biodiversiteten ved at plante vildt. Selvom det kan være flot og fint med en helt skarpskåret have, så gør du en verden til forskel for bierne, sommerfuglene og andre insekter, hvis du udstykker en smule af haven til vild beplantning. Det gavner både dig og bierne.

7. Husk at beskær træer og buske

Selvom mange beskærer sine planter og buske i vinteren, så kan det være en god ide at gøre det tidligere på året.

Beskæring i efteråret er faktisk bedre for planterne, fordi de her kan nå at lukke sårene efter beskæring inden vinteren og på den måde vil nå at danne blomsterknopper inden næste forår.

Det er dog en god ide at slå sine træer op, da den bedste tid for beskæring kan afvige fra træ til træ.