Lyt til artiklen:

Japan møder Skandinavien

00:00
Hastighed: ???x
02:39

Abonnementsartikel

I de senere år har en ny boligtrend sneget sig ind i de danske hjem. Der er tale om stilretningen Japandi, som er en fusion mellem japansk og skandinavisk designtradition.

Det japansk inspirerede design har de blandt andet kastet sig over hos virksomheden Mosaikhjørnet, der gennem næsten seks årtier har beskæftiget sig med indretning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Japandi kommer i høj grad til at vinde frem i danskernes hjem det kommende år. Det er to stilarter, som taler godt sammen grundet deres mange fællestræk med fokus på minimalisme, stilrenhed, godt håndværk og naturlige materialer. Derudover kommer Japandi-indretningen til at slå et slag for det ufuldkomne. Alt behøver ikke at fremstå perfekt, og i Japan gør man meget ud af at finde skønheden i det uperfekte - også når det kommer til boligindretning, fortæller butikschef hos Mosaikhjørnet, Thomas Schøsler Lindholm.

- Igen taler man om at hylde det naturlige, og hver ting må derfor gerne have sit eget særpræg, så boligindretningen får mere personlighed.

Firmaet har specialiseret sig inden for fliser, klinker og mosaik og har over 50 års erfaring i flisebranchen.

rich-media-2
70'er-jordfarver som brun, okker og beige vinder frem. Pressefoto.

Store overflader

Trenden med Japandi kommer også til at afspejle sig i firmaets fliseserier, der i stor stil udgøres af store overflader.

- De store overflader kommer til at være toneangivende på badeværelset samt i køkkenet, ligesom flere også har fået øjnene op for møbler, der er produceret af keramiske materialer. I den forbindelse er det ofte større fliser, der anvendes, da de består af færre fuger og derfor er lettere at vedligeholde, siger Thomas Schøsler Lindholm og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samtidig vinder fænomenet taktilitet mere og frem, og det vil sige, at vi gerne må kunne se og mærke, hvilke materialer man har med at gøre, og med de store overflader fornemmer man virkelig stenenes udtryk og struktur.

rich-media-4
De store overflader kommer til at være toneangivende på badeværelset , siger butikschef Thomas Schøsler Lindholm. Pressefoto.

70'ernes farver vinder frem

Ifølge butikschefen bliver det jordfarverne, som i 2023 kommer til at pryde både vægge og fliser.

- Danskerne er ved at opdage, hvor stor en rolle farver spiller i boligindretningen, og det betyder blandt andet, at flere er gået væk fra, at hjemmet udelukket skal være præget af neutrale hvide vægge. Hos Mosaikhjørnet oplever vi også stor efterspørgsel på farvede fliser, der netop skal bryde med den øvrige indretning og farvevalg. Her er det særligt 70'er-jordfarver som brun, okker og beige, der vinder frem, da de harmonerer glimrende med det varme og naturlige udtryk, som er kendetegnende for Japandi.

Thomas Schøsler Lindholm fremhæver, at der i forlængelse af 70'er farvernes indtog vil være en tendens til, at de metalliske overflader kommer til at præge flisernes udseende på danskernes badeværelser og køkkener.