Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Udlandet inspirerer til nye flishuggere
I skoven på den nyligt overståede Have & Landskab havde den danske flishuggerproducent Linddana A/S medbragt to nye maskiner., som er blevet til med input fra producentens kunder uden for landets grænser.
- Vi eksporterer størstedelen af vores flishuggere til udlandet. Så det er eksportmarkederne, der driver vores innovation en lille smule i hvert fald. Det er også selvdrevet, siger Linddanas direktør, Hans Anker Holm.
Maskine med fleksibilitet
En af nyhederne er TP 175 Mobil TT med drejekrans.
- Det er vores standardmaskine, hvor vi har bygget en firkantet klods på og en drejeskammel på. Nu har vi fået en maskine, du kan dreje med for at få fleksibiliteten i den, fortæller direktøren og fortsætter:
- Det er faktisk tyskerne, der driver det. De vil have sådan en her. Det har vi så lavet som standardmaskine og tilpasset den efter de behov, de har.
Flishuggeren er i to versioner: En dieselversion og en eldrevet.
Genopfundet princip
En anden lidt mindre nyhed er flishuggeren TP Track 175 / 215.
- Vi har egentlig genopfundet vores gamle princip, siger Hans Anker Holm og uddyber, at maskinens mekaniske håndtag i sin tid blev skiftet ud med en fjernbetjening.
Men det er der blevet ændret på igen.
-Så får vi en ny kunde i USA, som siger: "Jeg skal ikke have fjernbetjening. Det er alt for moderne. Hvis noget går i stykker, så skal det være sådan, at jeg kan håndtere det", fortæller direktøren.
Derfor er flishuggeren nu med mekaniske håndtag.
- Så hvis der er noget, der går i stykker, så kan det klares med en svensknøgle eller en skruetrækker, siger Linddanas direktør.
I øvrigt kræver det en vægt på 50 kilo for at få maskinen til at køre.