Lyt til artiklen:

Omstillingsparathed giver succes hos Linddana

00:00
Hastighed: ???x
02:43

Abonnementsartikel

På Agritechnica står Linddana med deres TP-flishuggere, og administrerende direktør Hans Anker Holm beretter om en god messe på standen, der er placeret i hal 26.

- Vi får mange leads, og møder andre mennesker fra andre steder i verden. Der kommer en amerikaner ind, for at høre nærmere, og i går kom der en japaner. Og vi er ikke i Japan endnu, og vi er lige startet i USA. Jeg synes der er god, bred opmærksomhed, fortæller Hans Anker Holm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge ham passer Linddana ned midt mellem landbrugssegmentete med deres PTO-drevne flishuggere, og så den grønne sektor. Derfor er der også bered opmærksomhed på standen, hvor især en montering til Unimog fanger opmærksomheden hos en del tyskere.

- Vi har lavet den sammen med vores tyske forhandler, og tyskerne er helt vilde med Unimog. Det kender vi ikke specielt i Danmark, men hernede bliver de helt høje af det. Det er en standardmaskine vi har gjort luksuriøs med alt hvad der kan sættes på, blandt andet elektrisk udkasterrør, og så et standardbeslag til Unimog, fortæller direktøren.

rich-media-2
Unimog-monteringen vækker opsigt hos det tyske publikum. Foto: Theis Meilby Eriksen.

Han peger på at Linddana generelt er i stand til at tilpasse deres produkter til flere markeder, og peger også på en trailermonteret TP 175v på drejekrans som et eksempel mere.

- Den leverer vi normalt i Danmark, hvor den står almindeligt ovenpå traileren. Men tyskerne ville gerne have en der drejer, for de kunne ikke lige se det der med at koble den af og dreje den. Alle andre forhandlere siger: "Den vejer kun 750 kilo, så den er nem at dreje"; men det kunne tyskerne ikke, siger Hans Anker Holm, og fortsætter:

- Det er noget vi er ret gode til, det med at være agile. Vi har modulariseret vores produkter, så uanset hvad vi gør, er det stort set kun motoren vi skifter. Så det med at løfte den, sætte en kasse under og så en drejekrans, det har taget tre måneder fra ide til den stod der - og tyskerne synes det er fantastisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
I Danmark kommer dette setup uden drejekrans, men den er vigtig i Tyskland. Foto: Theis Meilby Eriksen.

Linddana oplever desuden opmærksomhed fra Frankrig, Holland og Norge på deres elektriske løsninger, og det skyldes i følge Hans Anker Holm, at man i de lande premierer kontrakter, hvis de løses emissionsfrit.

Med hensyn til handler, så er det ikke dem Linddana er på messe for, fortæller direktøren.

- Vi lukker aldrig aftaler på messer. Vi har nogen, der gerne vil have demo, og så får vi sat det op. Men vi tænder mest på det med at få leads på messer, konstaterer han.