Lyt til artiklen:

62.169 gæster til hingstekåring

00:00
Hastighed: ???x
05:19

Abonnementsartikel

Publikum mødte op i stort antal til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fra den 6. - 10. marts.

Med et besøgstal på 62.139 er det, det næsthøjeste i forbundets historie - kun overgået i jubilæumsåret 2019.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det skriver Dansk Varmblod i en pressemeddelelse.

- Vi er yderst tilfredse, indleder Casper Cassøe Krüth direktør for DV-Event:

- Det glæder mig meget, at vi har fået dagsprogrammet med avl og sport, til at være lige så populært som vores gallashows fredag og lørdag aften - det er fedt. At opleve den opbakning fra heste-Danmark og den vilje til fortsat at mødes og glædes over at være sammen om vores fantastiske heste, det glæder mig meget. Alene lørdag havde vi 20.000 besøgende til Hingstekåringen, og helt fyldt i Boxen til ECCO Five Star Dressage. Branchen fik virkelig vist, at vi gerne vil se fremad sammen og udvikle os, så vi kan fortsætte med at dyrke vores fantastiske sport.

Dansk Varmblods store event i MCH Messecenter Herning består af mange facetter. Og foruden det, det hele drejer sig om: kåringen af forbundets avlshingste til brug for avlen af fremtidige rideheste herhjemme, krydres programmet med ECCO Five Star Dressage, ligesom der blev vist fremragende og medrivende springning i de internationale klasser. Der var knap 250 udstillere på messen Hest & Rytter og stor travlhed i standområdet, der strakte sig over fem messehaller.

rich-media-2
Der var mange besøgende på messen Hest & Rytter. Pressefoto: Ridehesten.com.

Skræmmende styrke

I 2020 besluttede Dansk Varmblod at invitere dressurrytterne til dressur på 5-stjernet niveau (højeste, internationale niveau). Det er en stor økonomisk satsning, men det giver samtidig de hjemlige dressurryttere mulighed for at forberede sig på store internationale opgaver på hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år er målet for dressurlandsholdet en topplacering ved OL. Og de danske ryttere i bruttotruppen fik vist hele verden, at de er værd at regne med til sommer i Paris, da VM-guldholdet anført af Cathrine Laudrup-Dufour og Mount st. John Freestyle viste, hvad der for udlandet må være, skræmmende styrke.

- Jeg elsker at se, når messecenteret er fuldt af mennesker og det summer overalt, og der er en god stemning. Og det har der været. Jeg må sige, at vi alle var lidt usikre på, hvad det negative fokus på vores sport ville komme til at betyde for Hingstekåringen. Vi kan glæde os over så mange tilskuere og god stemning, siger Dansk Varmblods formand Jan Pedersen.

Følelsesladet lørdag

De store følelser kom i høj grad i spil lørdag. Her blev der holdt en mindeceremoni for banebygger Bo Bak Andersen, han havde i år 40 års jubilæum som banebygger til Hingstekåringen.

Bo Bak Andersen døde i starten af februar efter kort tids sygdom, han blev 71 år.

Om aftenen uddelte Dansk Varmblod i samarbejde med MCH Messecenter Herning, MCH's Varmblodspris. Den blev givet posthum til Bo Bak Andersen, og modtaget af hans hustru Vibeke Degn Andersen og søn Lars Bak Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det blev også bevægende at se den 20-årige avlshingst og VM holdguldvinder Blue Hors Zack blive redet ind i gallashowet lørdag aften af Nanna Skodborg Merrald. Hingsten har stor betydning for avlen af rideheste i hele verden.

Nu skal han pensioneres fra sporten, og han blev hædret af stående applaus fra de 9000 publikummer og gæster i Boxen, da H.K.H. Prinsesse Benedikte overakte sin egen pris til hingstens ejer Kjeld Kirk Kristiansen.

En flot årgang

Dansk Varmblods Avlsledelse i hhv. springning og dressur var yderst tilfredse med de unge hingste, som blev fremstillet til kåring.
Interessen samler sig naturligt om de 3-årige hingste. Avlsledelsen for springning godkendte 11 af de 3-årige hingste og to af dem fik betegnelsen præmiehingste, altså hingste af en særlig høj kvalitet:

Kat. 2: Alberto Ask e. Action Man Ask Z/ Canstakko, opdrættet og ejet af Stutteri Ask A/S, Martofte

Kat. 8: Convalmore e. Conthargos/ Stakkato Gold, opdrættet af Linus Camitz og ejet af Charlotte og Linus Camitz, Glumsø

Artiklen fortsætter efter annoncen

Avlsledelsen for dressur godkendte 14 hingste, og udpegede 3 præmiehingste:

Kat. 59: Plus Horses Redemption e. Revolution/Florencio I, opdrættet af Plus Horses v/Laila Meyer, Klippinge og ejet af Helgstrand Dressage

Kat. 60: Sarai L e. Secret/For Romance I, opdrættet af L Horses og ejet af L Horses & Stal van de Sande, Skanderborg

Kat. 61: Select Me e. Secret/Fantastic, opdrættet i Tyskland og ejet af Helgstrand Dressage.

Dansk Varmblods hingstekåring afvikles næste år fra den 5. - 9. marts i MCH Messecenter Herning.